Biografi
Chris Tasker Christoffersen blev født i 1979 på Bornholm og voksede op i den lille by Aarsballe. Han spillede basketball i Rønne IK i bare et enkelt år fra 1995 til 1996, før han forlod øen til fordel for en tilværelse som udvekslingsstudent på Nordoff high school i Californien, USA.
College
Efter to år på high school tog Christoffersen for alvor hul på karrieren og begyndte som universitetsstuderende på University of Oregon i NCAA. Her sluttede han et fireårigt ophold med en tredje plads på deres liste over ’all-time leading shot-blockers’ med 75 blocks efter tidligere NBA center Blair Rasmussen (116) og Bob Fife (93).
Professionel i Italien
Efter college tog Christoffersen til Italien og spillede i den bedste italienske række for Scavolini Pesaro fra 2002-2003. Derefter havde han et mislykket ophold hos Panionios i Grækenland, før han igen vendte tilbage til USA. Roanoke Dazzle i NBA D-league viste nemlig interesse for den høje bornholmer, efter han var på en to ugers træningslejr i Virginia.
i samarbejde med PriceRunner
Efter Roanoke i D-league, skufter Christoffersen til Fayetteville Patriots (D-league). For mange lignede det en åbning til det forjættede land i NBA, men Christoffersen fik aldrig rigtig knækket koden, og endte med at vende tilbage til Danmark og Bakken Bears, hvor han spillede en sæson. Dengang sagde Christoffersen til JP:
”Jeg vil gerne tilbage til NBDL og bygge videre på min karriere i amerikansk basketball. Hvis jeg skal nå toppen derovre, skal det være inden for de næste tre år, så jeg stadig har en god alder.”
Nøglespiller i Bakken Bears
Derefter blev det til tre omskiftelige år for den store bornholmer, der fra 2005-2007 både var i Finland, Sverige og Australien, før han igen vendte hjem til Danmark og Bakken Bears. Her har han siden været en af nøglespillerne på holdet og har været med til at vinde fem DM-titler hjem til Århus-klubben. I sæsonen 2012/2013 snittede Christoffersen 10.4 points og 7.8 rebounds, og blev kåret som MVP i finaleserien mod Svendborg Rabbits. Han dagen i dag fortsat en af de bærende kræfter på Bears’ hold og blandt de danske profiler i Basketligaen.