Jeg er begyndt at holde mere af ham. Ærligt! Vi har haft det svært i perioder, men som et par, der arbejder for forholdet, så gør vi begge vores bedste for at komme hinanden i møde.
Ind imellem bliver jeg voldsomt irriteret på ham. Når han spiller fandango og kører sig op i det mest selvfede hjørne, hvor ingen nogensinde har set noget lignende ham.
Andre gange bliver jeg blød i knæene, når han spreder kærlighed til fans, deler bolden eller tager sig professionelt af journalister.
LeBron James er super professionel, og ingen kan komme og sige, at manden ikke er blandt de største.
Men jeg føler i den grad, at han er snublet i sit forsøg på at blive den bedste.
Mindset
Forleden mødte LeBron både stor ros for et fremragende dunk – men samtidig kritik for at udtale, at dette var et af hans highlights i karrieren.
Det stak lidt af i begge retninger, og flere grupperinger røg i flæsket på hinanden – haters and lovers of LeBron. Og sådan har det været det meste af hans karriere.
Det var ikke så meget highlight snakken, jeg bed mærke i. LeBron må gerne synes, det var vildt, at han dunkede i et nederlag til Portland. Det bliver jeg ikke sur over!
Men jeg undrer mig stærkt over særligt en sætning fra LeBron efter kampen.
Direkte adspurgt om dunket fra Portland-kampen svarede Cavaliers stjernen:
“I knew it was gonna be a good one. You know, it’s gonna be shown for a long time”.
Her knækker filmen for mig! Sammenligner man LeBron og Jordan, så er de begge dominerende spillere, de har rekorder, de er spektakulære osv., men på et punkt stikker Michael Jordan voldsomt af fra LeBron James.
Hans mindset! Jordan var en freaky vinder. Alt var konkurrence for ham, og han skulle vinde hver gang. Fra bordtennis inden kampen til væddemål i forhold til bagage-rækkefølgen ud af flyet. Jordan ville og måtte ikke tabe.
Dette rodfæster sig dybt i Jordans kompetative natur, som han allerede i en meget ung alder opbygger i skøn forening med de større brødre derhjemme. Jordan ville vinde for sin egen skyld – for sejrens skyld. Ikke fordi han skulle roses fra højre og venstre, men fordi det måtte han bare.
Jordan spillede ikke for andre. Han kæmpede aften efter aften med sine egne idealer og forventninger til sig selv, og han bekymrede sig ikke synderligt omkring, hvordan han tog sig ud for offentligheden, når han buldrede henover medspillere for at få det bedste ud af folk.
LeBron James er anderledes. Det viser udtalelsen, og det kan vi også generelt se, når vi observerer ham.
LeBron kan være en bidsk hund på banen og i et omklædningsrum, men hans måde at få det bedste ud af folk er langt mere pædagogisk end Jordan. LeBron deler bolden og tager ikke konstant skuddene, selvom han kunne. Han kerer sig om sit hold, og har forstået at finde en helhed i sammenhængen og synergien på et hold.
Det er sympatisk – og blot en anden måde at skabe et velfungerende hold på.
LeBron er mere afhængig af anerkendelse
Der, hvor jeg mener, han taber terræn til Jordan, er i udtalelsen ovenfor. Den viser nemlig, at LeBron faktisk går op i, at denne sekvens vil blive vist fremover. Altså har vores billede af ham stor betydning for ham. Han vil gerne vises, hyldes og ses.
Direkte kan det lede os hen mod pædagogiske observationer vedrørende ønsker om ros og anerkendelse. Helt klassiske følelser hos de fleste mennesker.
Problemet her er blot, at disse følelser viste Jordan aldrig rigtig. Han forblev denne overjordiske spiller, der aldrig viste svagheder. Han buldrede fejlfrit og altdominerende gennem sine finaler, og vores erindring om ham vokser år for år.
Måske vil det samme ske for LeBron med tiden. Hans problem består i, at han flere gange har italesat sig selv, som den bedste ligaen har set. Oveni har han taget navnet “King” til sig, hvilket Jordan fans finder anstødeligt.
Måske skulle LeBron bare have holdt sin mund alle de her år og spillet – været en mand uden alle de ord, forklaringer og brok…og så skulle han aldrig have ytret sin begejstring vedrørende kommende highlights på tv.
LeBron viste i stedet, hvem han er. På flere måder har han udstillet en sårbarhed, som har manifesteret sig i maskuline ytringer, og det har gjort ham menneskelig. For vi kunne godt se ind bag de hårde ord – LeBron er en blød og okay fyr inde bag musklerne og tatoveringerne. Og det har jeg enormt stor respekt for!
Både Kobe Bryant og Michael Jordan var rovdyr. LeBron adskiller sig fra dem. Han har ikke samme umættelige sult, der skal stilles for enhver pris…
…og netop det gør ham til en runner up, når vi kigger på den bedste spiller nogensinde.
Foto: Flickr – Keith Allison
