Selvom der stadig ikke noget officielt er kommet ud fra DBBF, så kan vi med al sandsynlighed konkludere at Basketligaen til næste år kommer til at tælle otte hold igen.
De to største kandidater, som også var i finalen om at vinde 1. division, Wolfpack Basketball og Køge har efter en del spekulationer endeligt takket nej til at rykke op.
Vi har forsøgt at få nogle uddybende svar fra de to klubber, men dette er endnu ikke lykkedes. Begge har dog bekræftet at de ikke ønsker at rykke op i år. Forhåbentlig får vi snart en udmelding fra de to klubber, hvorfor de har takket nej.
Også Aalborg Vikings har været på tale, men i følge dem, så kører de i øjeblikket på en plan der skal skabe dem et Basketliga-hold af egne talenter henover de næste fem år.
Så vi må endnu en sæson leve med en sparet udgave af Basketligaen. Næste problemstilling, som efterhånden også har været diskuteret livligt, er hvor vidt at vinderen af grundspillet skal sidde over i kvartfinalen. Det skaber en uholdbar situation, hvor vinderen skal sidde ude uden kamptræning i op til tre uger. Løsningen kunne være at lade alle otte hold spille slutspil, så vinderen af grundspillet møder nummer otte i kvartfinalen. Man kan næppe forestille sig at nummer otte i ligaen vil kunne true nummer ét i en bedst af fem serie.
Hvad synes du.
[poll id=”51″]
Læs også:
Aalborg Vikings vil starte forfra, før oprykning er et emne
Forvirring om Basketliga-strukturen i næste sæson
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.