Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Brandvarme Brandon: The sky is the limit!

Brandon Rozzell var her, der og alle vegne, da Svendborg Rabbits tog en flot skalp og slog konkurrenterne fra Team FOG Næstved i tirsdagens tv-kamp.

Et særdeles amputeret Svendborg-mandskab stod over for lidt af en prøvelse, da de hjemme i Kaninhulen tog imod Team FOG Næstved. Svendborg Rabbits har haft en forfærdelig rodet sæson, hvor det ene uheld har ramt efter det andet.

En af de få lyspunkter i sæsonen har dog været Brandon Rozzell, der siden dag et har taget ligaen med storm. Han viste igen vejen for Svendborg og gjorde det onde ved gæsterne, da han scorede season-high 39 point. En vigtig sejr for Rabbits, der udover to point også kunne tanke en god mængde selvtillid efter en turbulent tid.

”Vores hold har været igennem en masse i sæsonen, men tætheden på holdet til træning og uden for banen har ærligt talt betydet, at vi sammen kan kæmpe igennem svære perioder. Vores fans og hele Svendborg holder sammen, og bliver ved med at holde os motiverede for at kæmpe for dem”, udtaler Rozzell til Fullcourt.

Rozzell var brandvarm fra kampens start, hvor han scorede hele 20 point i første periode, der blev spillet i et voldsomt tempo.

”Første periode var fantastisk for mig. Mine skud faldt i, og jeg kom også på linjen flere gange. Jeg er glad for, at jeg var i stand til at give holdet den ekstra gnist. Med god hjælp fra Claus også”, fortæller Rozzell om hans vanvittige første periode.

To kampe = 70 point

Brandon Rozzell har nu scoret 70 point i de sidste to kampe, efter Porta har forladt klubben. Det har hjulpet Svendborg til sejre over både Randers Cimbria og Team FOG Næstved. Fullcourt fangede en lidt overrasket Rozzell, der ikke var klar over, at han havde scoret så mange kampe i de to seneste kampe.

”Wow, det vidste jeg faktisk ikke! Det skal dog siges, at Antonio var super for mig i løbet af sæsonen, og han har lært mig en masse, og han har hjulpet mig med at score meget indtil nu med hans fantastiske afleveringer og høje basketball IQ. Jeg vil altid gøre, hvad end det kræver for mit hold at vinde, og heldigvis scorer jeg og det hjælper”, udtaler Rozzell med et stort smil til Fullcourt.

Efter Porta har forladt klubben, Noack skal opereres i knæet og Potter brækkede foden igen, så er forventninger til klubben ikke længere, hvad de har været. Flere har sågar sået tvivl om, om de kan gå videre fra kvartfinalen. Rozzell har dog ikke mistet håbet.

”The sky is the limit! Både for vores hold, men også for alle de andre playoff-hold i ligaen. Jeg synes, at vi såvel som andre hold har vist, at vi kan konkurrere med alle hold i ligaen. Jeg stoler på mine holdkammerater, trænere og fansene til, at vi nok skal være klar, og give alt hvad vi kan til at gå videre, når vi når playoffs!”, udtaler Rozzell.

Dabbin er kommet til Sydfyn

Brandon Rozzell dabbede flere gange under tirsdagens kamp, og han indrømmer da også, at han er stor fan af Carolina Panthers quarter back Cam Newton, som startede trenden.

”DAB DAB!! Jeg elsker Cam Newton, men jeg dabber for min søn derhjemme, som han dabber meget med mig på FaceTime, og for hans U14-hold i Svendborg, som jeg er træner for. De har alle handshakes, hvor dabben er involveret. Så da jeg gjorde det, så var det for mine U14-spillere på sidelinjen!”, griner Rozzell til slut i interviewet med Fullcourt.

12696058_10153841989150053_1362479029_n

Svendborgs U14-hold. Foto: Monica Quesada

 

Foto: Boba Keseric, Fullcourt.dk

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.