fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Svendborg Rabbits tager afsked med stjernespiller og opruster til næste sæson

Svendborg Rabbits har i de seneste dage offentliggjort flere store nyheder på spillerfronten frem mod næste sæson. Det gælder både afskeden med en af sidste sæsons profiler, Jemarl Baker Jr., en kontraktforlængelse med David Fisher og en ny signing i form af den 22-årige amerikanske spiller Kyreese Willingham.

Foto: Svendborg Rabbits

Svendborg Rabbits er så småt gået i gang med at samle den trup, der igen skal kæmpe om finalepladserne i den kommende sæson. Trænerteamet er allerede på plads med Basketligaens Årets Coach, Mads Andersen, som tidligere på året forlængede sin kontrakt frem til 2028, samt den tyske assistenttræner Tom Walther, der ligeledes har forlænget til 2028.

Dermed har klubben hurtigt kunnet rette blikket mod spillertruppen frem mod næste sæson, og her har der allerede været en del aktivitet. Man har blandt andet forlænget kontrakterne med flere af de unge profiler – Gabriel Vogel, Tyrese Dada og William Jelle – og derudover styrket sig med den danske landsholdsspiller Adam Heede-Andersen, som vender tilbage til Basketligaen.

Onsdag aften kunne de forsvarende sølvvindere igen melde nyt om spillertruppen. Her blev den første udenlandske forstærkning til næste sæson offentliggjort: den 196 cm høje amerikaner Kyreese Willingham.

Kyreese Willingham kommer til Svendborg efter fire år på college hos Minnesota State–Mankato i NCAA Division II, hvor han i 2023/24-sæsonen var med til at vinde hele Division II-mesterskabet. I sin sidste sæson for Minnesota State leverede han imponerende statistikker med 20,1 point, 5,7 rebounds, 2,2 assists samt over ét steal og ét block per kamp. Han afsluttede sin collegekarriere som den fjerde mest scorende spiller i skolens historie med 1.725 point.

Svendborg Rabbits forventer at kunne bruge den alsidige amerikaner både som guard og forward. “Det er en meget alsidig spiller, som glæder sig til sin første sæson som professionel,” skriver klubben på deres Facebook-side.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Kyreese Willingham har underskrevet en kontrakt, der løber frem til 2027, og ser frem til sin første sæson som professionel i udlandet. “I am very excited for this new opportunity, as it will be a great opportunity for me,” udtaler han til klubbens Facebook.

Endnu en forlængelse – og en stor profil søger nye udfordringer

Kort tid efter kunne klubben annoncere endnu en forlængelse – denne gang med centerspilleren David Fischer, der har underskrevet en ny kontrakt frem til 2026. Efter en udfordrende sæson, hvor den 208 cm høje dansker døjede med en drilsk ankelskade, der holdt ham ude i første halvdel af sæsonen, er han nu klar til at tørne ud for Svendborg Rabbits igen. Det bliver Fischers fjerde sæson i klubben, som han har repræsenteret siden 2021/2022-sæsonen.

Ugens helt store nyhed hos Svendborg Rabbits må dog uden tvivl være, at den amerikanske profil Jemarl Baker Jr. har fundet en ny klub og dermed takker af efter blot én sæson i den sydfynske klub. Amerikaneren, der kom til Svendborg sidste sommer, spillede en nøglerolle i holdets succes i den forgangne sæson.

På det individuelle plan leverede Jemarl Baker jr. også stærke præstationer. I løbet af sine 31 kampe snittede han 14,3 point, 4 rebounds, 3 assists og 1 steal på knap 29 minutter pr. kamp. Særligt mindeværdig var hans 43-point-præstation mod Team Fog Næstved i januar – en kamp, der viste han status som en af ligaens mest eksplosive scorere.

Svendborg Rabbits skriver på deres Facebook, at interessen for den 27-årige amerikaner har været stor, og at man i klubben gerne havde set ham fortsætte. Hvor Jemarl Baker Jr. skal spille i næste sæson, er endnu ikke offentliggjort.

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

BK Amager gik efter en flot sæson 2024/25, der endte med et nederlag i Playoff B-finalen, en spændende sommer i møde. Amagerkanerne rådede over...

Annonce