I følge licenslisten på basket.dk, så nåede Svendborg Rabbits lige akkurat at få en stor mand ind, før deadline for handler i basketligaen udløb.
Næsten samtlige hold i basketligaen har handlet ind lige op til deadline, så der var formentlig pres på det sydfynske hold, som oven i købet måtte sige farvel til Liam Potter for denne sæson. Han pådrog sig i løbet ad ugen endnu en skade, som betyder at han må se resten af sæsonen fra sidelinjen.
Den nye mand i Svendborg, bliver efter alt at dømme en 208 cm høj mand fra Congo, men har desuden et svensk pas. Brice Massamba er navnet, og han har faktisk været med for det svenske landshold under kvalifikationen til sidste års EM.
Han ligner en robust fyr, og med sine 111 kg bliver han en svær man at flytte for de fleste. Hans stats ser dog ikke fantastiske ud, men man skal huske at den svenske liga er en anelse stærkere end den danske. Han snittede for Uppsala i 36 kampe, 14 minutter, 6,2 point og 3,1 rebounds. Han skyder dog med fine procenter, hvor han rammer næsten 60% af sine 2 points skud, og 72% på straffe. Vigtigst af alt har han størrelsen, som Svendborg lige pludselig kom til at mangle.
Fælles for alle øvrige nye spillere i basketligaen, skal der være en arbejdstilladelse på plads før spilleren må spille. Svendborg kan dog håbe på, at i og med han har et svensk pas, at sagsbehandlingen går hurtigere end de spillere der kommer et land uden for EU.
Det skal lige nævnes at Svendborg Rabbits ikke har meldt noget ud om signingen endnu.
Foto: Castoria Ceretti, Fiba Europe
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































