Det var et noget amputeret SISU-hold der i aftes tog i mod oprykkerne fra Stevnsgade, og selvom bookmakerne havde gjort hjemmeholdet til store favoritter, lå der en udesejr og ventede.
De mere basketliga-vante SISU-spillere startede dog kampen bedst, og fik bragt sig foran med 7 i løbet af 1. periode. Stevnsgade fik dog kæmpet sig godt tilbage i løbet af anden periode. Det blev formentlig bredden der begyndte at spille ind, for SISU havde givet fuld spilletid til August Haas, Devon Cherry og Frederik Rungby. Mens Stevnsgade fik spredt minutterne bedre ud.
LÆS OGSÅ:
Kampinfo: SISU – Stevnsgade 78-90
Efter pausen ramte det SISU endnu hårdere, og Stevnsgade så ud til at være oven på. Man begyndte at få flere og flere stops i forsvaret, samtidig med man fik gang i fleres spillere offensivt. Hele 5 spillere fra gæsterne nåede dobbelt cifrede point, samtidig med man begyndte dominere reboundspillet. Godt hjulpet på vej af Mads Bloch, der nappede 10 af slagsen, og derudover satte 19 point.
Til slut trak gæsterne lidt fra, og havde det ikke været for en 3er i sidste sekund af William Bjerager, så var kampen endt med overbevisende sejrscifre til Stevnsgade. Det hele endte med en oprykker-sejr på 78-90.
Spanieren Jonel Palou Visaq spillede en solid kamp med 16 point, 9 rebounds og 7 assist.
Foto: Robert Dines Rasch
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































