Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Sebastian Åris: “Jeg glæder mig til at se, hvad canadisk basketball har at byde på”

Sebastian Åris skal sommeren over spille i Canada. Fullcourt.dk har taget en snak med Svendborg Rabbits-stjernen for at høre, hvad han har af forventninger til opholdet.

Foto: Robert Dines Rasch

Når sæsonen i Basketligaen er slut, tager den danske landsholdsspiller Sebastian Åris til Canada, hvor han har skrevet under med Saskatchewan Rattlers, der spiller i Canadian Elite Basketball League, også kendt som CEBL. Åris bliver den første dansker i CEBL-ligaens historie.

Skifet til Canada er en realitet, og Svendborg Rabbits-stjernen ser frem til det næste kapitel i karrieren.

“Jeg blev præsenteret for en spændende mulighed, og den havde jeg svært ved ikke at tage, så jeg glæder mig til at se, hvad canadisk basketball har at byde på. Grunden til skiftet er egentlig, at jeg blev præsenteret for den her fede mulighed, og det var noget, jeg havde lyst til at gøre. Derfor var det, efter et lille skub fra min kæreste, en no brainer,” siger Sebastian Åris til Fullcourt.dk og uddyber:

“Jeg har været helt vildt glad for min sæson i Svendborg, blandt andet fordi det har gjort kontrakten i Canada mulig. Specielt min kæreste har støttet mig rigtig meget i min tur tilbage til Svendborg og forklaret mig, at jeg har fortjent muligheder som denne,” fortæller han.

Åris skal tørne ud for et hold, der har haft et par turbulente sæsoner . I 2019 vandt Saskatchewan Rattlers ligaen, men siden da er det blot gået ned ad bakke. I sidste sæson sluttede de på sidstepladsen med én enkelt sejr i 14 kampe, men tilknyttelsen af Åris vidner om, at klubben ryster posen forud for den kommende sæson.

Den canadiske CEBL-liga, der i maj-måned tager hul på sin fjerde sæson, er notorisk kendt for primært at bestå af canadiske spillere, hvilket er helt i tråd med det formål, ligaen oprindeligt blev stiftet på: “A league created by Canadians for Canadians,” skriver de på deres hjemmeside.

Udlandseventyr

Forud for indeværende sæson skrev Åris under med tyske Team Ehingen Urspring efter et par flotte sæsoner i det sydfynske, men danskeren fik aldrig debut for det tyske mandskab. I stedet bad han om at få sin kontrakt ophævet, da opholdet ikke levede op til hans forventninger.

Men nu forsøger han sig igen med et udlandseventyr og Svendborg-profilen har i den forbindelse været i kontakt med sin tidligere Bakken Bears-holdkammerat Nicolai Iversen, som han betragter som en mentor. Åris spillede side om side med Iversen gennem tre sæsoner hos den aarhusianske bjørnebande, så da skiftet blev offentliggjort, rakte Iversen ud til Åris for at dele nogle visdomsord.

“Det her med forventninger kan være svært, men Nicolai Iversen skrev til mig, at det aldrig er, som man forventer, men derimod det man har brug for. Jeg går ind til det her med åbent sind og stoler nok på mig selv og min støtte i baglandet, til at det bliver en berigende oplevelse,” siger Rabbits-spilleren.

Den canadiske sæson løber fra maj til august, hvorfor Sebastian Åris rent kontraktligt kan fortsætte i Svendborg i næste sæson.

Er planen at vende tilbage til Svendborg Rabbits efter sæsonen i Canada?

“Så langt tænker jeg slet ikke. Vi er midt i slutspillet lige nu, så jeg tænker ikke meget længere end én kamp frem. Vi skal afslutte stærkest muligt. Det har vi fortjent som gruppe.” slutter han.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.