Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Rungby overrasket over fyring

Det har vækket stor forundring i Horsens-truppen, at klubben lørdag valgte at fyre cheftræner Arnel Dedic.

Det kom mildest talt som et chok, da Horsens IC lørdag meddelte, at de havde fyret cheftræner Arnel Dedic oven på bataljen mellem Dedic og Brandon Tabb i torsdagens finaleseriekamp.

Inden fyringen kom det frem, at Dedic havde haft et grimt sprogbrug på sit modersmål over for Tabb, men i pressemeddelsen, der kom ud lørdag, fortæller klubben, at fyringen kom oven på en batalje i omklædningsrummet. Til TV2 Sport har Dedic fortalt sin oplevelse af forløbet, som er blevet bygget op gennem længere tid. Dedic og Tabb har i løbet af sæsonen haft flere uoverensstemmelser, der har givet Dedic lysten til at rive Tabbs kontrakt i stykker.

“Da vi kom ind i omklædningsrummet, sagde jeg, at han skulle gå ud: “Jeg skal coache holdet, og du er ikke en del af holdet længere”. Det sagde jeg to gange. Og han blev ved med at sige nej. Så jeg tog fat i ham og ville smide ham ud. Han strittede imod, mens resten af holdet sad inde i omklædningsrummet. Til sidst sagde de: “You have to fucking go out.” Det var dét. Sådan er historien. Nu føler jeg det som om, jeg er et bæst, der skal lukkes inde.”

Sportschef i Horsens, Dennis Nedergaard, begræder tabet af Dedic, men fortæller til Horsens Folkeblad, at det var den eneste udvej for klubben efter episoden.

“Det er noget, vi har gjort nødtvunget. Vi var allerede sammen med Arnel Dedic i gang med at planlægge næste sæson. Han er den mest succesfulde træner, vi nogensinde har haft, så det var en meget svær beslutning”.

Mediet har også snakket med flere unavngivne spillere i truppen, og der var stadig stor opbakning til Dedic. En spiller kalder episoden “i den milde ende af” af episoder, han har set i sin karriere mellem spillere og trænere. Anfører Frederik Rungby udtrykker ligeledes, at det kom som en stor overraskelse, men har ellers ingen yderligere kommentarer.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.