Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Randers Cimbria ødelagde dominerende Bakken Bears-stime

Bakken Bears er ikke længere ubesejret i Basketligaen i denne sæson. Bakken Bears tabte fredag aften til Randers Cimbria med 93-104.

Foto: Kim Haugaard, FRAME2

25. maj 2021

Så lang tid skal vi spole tiden tilbage for at finde Bakken Bears´ seneste nederlag i Basketligaen. Dengang tabte de kamp fem i sidste sæsons finaleserie til Horsens IC – i den efterfølgende kamp tog Bjørnene  det danske mesterskab.

Siden nederlaget i maj sidste år har Bakken Bears været flyvende i den hjemliga liga. Bears gik gennem grundspillet ubesejret og stod fredag aften med 20 sejre i 20 kampe i Basketligaen i denne sæson.

Men Bakkens dominerende stime er nu brudt. Randers Cimbria ødelagde fredag aften den lange stime uden nederlag, da de i Vejlby-Risskov Hallen slog Bakken Bears med 93-104. Kronjyderne førte fra start til slut og fik to vigtige point til tabellen.

Bakken Bears var uden profilerne Marvelle Harris og Michel Diouf, der blev sparet i kølvandet på triumfen i Rumænien 48 timer tidligere. Torsdag landede Bjørnebanden på dansk jord, og fredag skulle de spille deres anden kamp på to dage. Randers Cimbria var uden Brantley Bynum.

Randers Cimbria gik ind til kampen vel vidende, at Horsens IC, deres direkte konkurrent om fjerdepladsen, der vil give en billet til DM-semifinalerne, torsdag hentede en vigtig og flot sejr mod ligaens tredjeplads, Team FOG Næstved. Der var derfor pres på det kronjyske mandskab – et pres, de formåede at håndtere.

Pointrigt opgør

Fredagens opgør i Basketligaen var en hæsblæsende – og pointrig – affære, hvor holdene i den grad fik nettene til at blafre. Randers Cimbria, anført af den danske landsholdsspiller Jonathan Klussmann, startede opgøret som lyn og torden, og holdet havde allerede scoret 21 point efter fem minutters spilletid.

Jonathan Klussmann, der var opgørets helt store oplevelse med sin fart og eksplosivitet, scorede sit 11 point efter seks minutter og var alfa og omega i Randers´ håb om en sejr på udebane.

Stillingen efter første periode var 27-34 i Randers-favør. Randers satte 12 af 16 skud fra gulvet i første periode.

Fulgte man kampen via stats, kunne man komme i tvivl om, hvorvidt det var en kamp i Basketligaen eller NBA. De to hold leverede point i NBA-cifre og brændte nettet af.

Randers fortsatte de lovende takter i anden periode, hvor Bakken ihærdigt kæmpede for at indhente den kronjyske føring. Bakken vandt anden periode med 27-26, hvorfor Randrusianerne kunne gå til pause foran med 54-60. Slaget mellem de to østjyske hold var underholdene og intenst.

Klussmann stod noteret for 20 point efter første halvleg og var en konstant trussel mod Bakken-forsvaret. Og med konstant menes der konstant. Den unge dansker spillede alle 20 minutter i første halvleg og spillede med masser energi  – det samme gjaldt desuden for amerikanske Brandon Randolph, der ej heller fik en pause i løbet af kampens første halvdel.

Da Bears-kaptajn Morten Sahlertz kort før pause scorede sine første point i kampen, var alle Bakken Bears-spillere kommet på tavlen.

Klussmann med en stor præstation

I anden halvleg blev der spillet mere forsvar, hvorfor pointproduktionen ikke var nær så heftig som i kampens første 20 minutter. Det var dog ikke fordi, de to holds pointmaskiner var gået i stå. De to hold fulgtes ad i tredje periode, der sluttede 18-19 til Randers. Stillingen på vej ind til fjerde periode var således 72-79.

Begge holdt var tændte og de fremmødte fans i Vejlby-Risskov Hallen fik noget for pengene. De forsvarende danske mestre fik opbygget momentum i fjerde periode, og da Darko Jukic og Jarred Ogungbemi-Jackson fik sat nogle store skud bag trepointslinjen, vågnede fansene for alvor op. Pludselig var der også et stort pres på Cimbria fra lægterne.

Bakken Bears havde gode kort på hænderne og var med to minutter tilbage af opgøret blot bagud med to point. Randers Cimbria ville det dog anderledes og stak igen af fra Aarhus-holdet, der i kampens døende minutter lavede et par dumme turnovers.

Randers Cimbria sænkede Bakken Bears med cifrene 93-104.

Kampens topscorer var Jonathan Klussmann med 35 point. De 35 point er ny career high i Basketligaen for Cimbria-stjerneskuddet.

Topscorer for Bakken Bears var Jarred Ogungbemi-Jackson med 25 point.

Brandon Randolph leverede en flot double-double med 17 point og 14 rebounds. Randolph havde dertil 7 assists.

Se post game-interview med kampens topscorer her:

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.