Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Johnell Smith viste storform i Svendborg-sejr

I ugens løb fik Svendborg Rabbits noget af en spand kold vand i hovedet. Hjemvendte Ivan Höger måtte køres på hospitalet med blodpropper i lungerne, og dermed er den store center ude i resten af sæsonen. Dermed er de eneste store folk, man har tilbage, forrygende Will Paul, den nye hollænder Chaed  Wellian og talentet Marius Mouboe. Det skulle dog vise sig, at være et helt andet sted på banen Svendborg fik pointene fra.

Mikael Vincents fik en rigtig dårlig start på kampen. En upræcis aflevering blev snuppet af Johnell Smith, og så var fynboerne foran. Det skulle dog ikke slå SISU ud. Et efterfølgende 8-0 med fire forskellige scorere gjorde at SISU kom foran 8-2. Herefter var det Johnell Smith og Will Paul show. De scorede Svendborgs næste 12 point. Og da Darryl Partin fra SISU ikke havde fundet fodfæste i kampen endnu, så var Svendborg foran 19-26 efter første periode.

I anden periode bølgede spillet meget frem og tilbage. Flere unge spillere fra begge hold fik spilletid. Unge Marius Mouboe lavede et dunk, mens Mathias Kelly senere smed en 3’er i. Hos SISU gjorde unge August Haas en god figur med blandt andet et steal. Svendborg trak stille og roligt fra og udbyggede deres forspring til 14 point. Darryl Partin ville det dog anderledes. På blot 1.23 scorede han 11 point, hvor de tre af skuddene var fra 3’eren! Will Paul var dog heller ikke til at stoppe, og med to lay-ups til sidst var Svendborg foran med 43-52 ved pausen.

Begge hold startede som lyn og torden i 3. periode. 7-11 var stillingen efter kun 2½ minut efter blandt andet tre 3’ere fra Svendborg, to af dem sat af Claus Magaard, som ellers havde været ret anonym. Will Paul var ikke lige så dominerende, men da Darryl Partin ikke kunne finde sin vanlige skarphed og Frederik Rungby bestemt heller ikke imponerede med sine skud, ja så fik Svendborg muligheden for at trække fra. David Harder satte et par vigtige skud i jagten på kaninerne, men Svendborg delte skuddene godt ud på sine spillere, og ved 3. periodes ende var man foran 61-82.

Sidste periode blev en lidt rodet affære med dårlige afleveringer og turnovers. SISU fik bedre fat, og både Mike Flowers og August Hass steppede up, men lige lidt hjalp det. SISU fik bragt forspringet ned på 10 point, men var aldrig for alvor tæt på. Svendborg vinder kampen 88-98.

Topscorer i kampen var Johnell Smith med 28 point efterfulgt af Darryl Partin med 26 point. De næste i rækken var Svendborgs Will Paul med 15 point og David Harder fra SISU med 14 point. Hvad Frederik Rungby ikke havde i sine skud, det havde han til gengæld i rebounds. Hele 12 rebounds tog han. Will Paul blev mest reboundende Svendborg-spiller med 9 rebounds.
Svendborg var gode til at finde hinanden. Det viste assist-statistikken i hvert fald. 8 assist til Johnell, 6 til Porta og 5 til Magaard.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.