Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Flere profiler end nogensinde i Basketligaen – Tegn på fremgang?

Sæsonstart nærmer sig med hastige skridt, og i år er der mange ting der peger på at vi bliver vidner til en meget spændende sæson.

Sommeren er forbi, skoene skal snøres, og kroppen skal varmes op – Det er igen tid til Basketball, det er igen tid til Basketligaen.

Mange ting er sket over sommeren, med blandt andet trænerskifte, spillerrokader, og annoncering af store projekter som det store event i Boxen i Herning, hvor der skal spilles to kampe og hvor der forventes flere tusinder tilskuere. Alt dette skal gøre denne sæson til den absolut bedste sæson nogensinde.

Langt de fleste klubber har allerede alt på plads, og alt tyder på en absolut spændende sæson, der bliver endnu tættere end sidste år.

Profilerne bliver i ligaen

Et at sæsonens højdepunkter allerede fra nu af er de flestes klubbers arbejde med at få de store profiler til at blive i klubben, og samtidigt holde fast i deres kernetrupper.

Tager man et kig på klubberne i Basketligaen skal man bide mærke i at flere af de store profiler fra sidste år rent faktisk bliver i ligaen og i deres respektive klubber. Profiler som man tidligere så komme og forsvinde med lynets hast efter en enkelt supersæson.

Skyler Bowlin og Vedran Borovcanin bliver sammen i Horsens IC. Will Paul, Johnell Smith, og Antonio Porta bliver også ligeledes i Svendborg Rabbits, og har fået tilgang af den gamle kending Ivo Höger.

Charlie Burgess, Bo Colass, Chris Nielsen bliver også alle tre i Randers Cimbria, og sidst men ikke mindst Thomas Lærke i Bakken Bears. Jonas Zohore skal desuden også nævnet, idet han blot har skiftet banehalvdel fra HIC til Bakken Bears.

Ligeledes bliver Frederik Hougaard i Hørsholm 79ers sammen med sidste års store og positive oplevelse Daniel Mortensen. Derudover har SISU, Team FOG Næstved, Værløse og Copenhagen Wolfpack undgået at lave de store udskiftninger og fået nogle fine forstærkninger.

Javist har nogle af disse spillere klausuler i kontrakten der giver dem lov til at forlade klubben, men stort er det alligevel at klubberne kan holde på sådan nogle profiler der absolut giver Basketligaen klasse og et højere niveau.

Noget tyder derfor på at ligaen er blevet bedre, og mere attraktiv for de spillere der kommer i og med at man kan beholde dem, og på den anden side stadigvæk hente nye gode forstærkninger til ligaen.

Gode forstærkninger til ligaen

Udover det gode arbejde med at beholde de store profiler virker det også til at klubberne er blevet bedre til at hente spillere.

Mange af de nytilkommende udenlandske spillere virker rigtig gode og underholdende, og ligeledes kan man ikke lægge skjul på at blandt andet Chanan Colman, og Philip Hertz, som ‘’gamle” nye danskere i ligaen kan bidrage med masser af kvalitet på et højt niveau efter at have prøvet sig selv af i udlandet.

Ikke nok med det har vi i disse dage fået konstateret at Ryan White er tilbage i ligaen der i sin tid leverede fantastiske præstationer for Aalborg Vikings. Jahmar Thorpe er ligeledes tilbage i ligaen sammen med Ivan Miskovic for at forstærke Randers Cimbria, hvor begge har en fortid i Bakken Bears .

Det er selvfølgeligt farligt på nuværende tidspunkt at komme ud med klare udmeldinger om at klubberne er blevet bedre til at hente forstærkninger til Danmark, men årets transfervindue er, da en klar indikation at det går i den rigtige retning. En retning som forhåbentligt kan fortsætte langt ude i fremtiden.

Økonomien og kvalitet er blevet bedre?

Alle disse ting har noget til fælles – Nemlig de økonomiske faktorer. Disse tilgange, og spillernes valg om at blive i klubberne kunne tyde på at de er glade for at være her, og samtidigt at økonomien må være blevet bedre i ligaen. Enten dette eller også er klubberne begyndt at bruge pengene mere fornuftigt.

Og netop økonomien er den vigtige drivfaktor for at udvikle ligaen til en mere underholdende liga, med et højt og vedvarende niveau og kvalitet. Man kan derfor kun håbe at klubberne som nævnt ovenover vil fortsætter i samme rytme i de kommende år så ligaen fortsat udvikles i den rigtige retning.

Se også: Se alle de ti Basketliga trupper ved at klikke her

(Foto: Mikkel Thomasen)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.