Ingen klubber har fanget Casper Hesseldals interesse op til denne sæson, så derfor endte det med at han blev i Falcon, efter de trak sig ud af samarbejde med Copenhagen Wolfpack. Niveauet i 2. division blev dog for lavt for Casper Hesseldal, der nu rykker til SISU.
Det er en tiltrængt signing for Gentofte-klubben, der har mistet Luciano, og har Jay Canty ude på ubestemt tid. Så de har i den grad savnet noget inside-power, som de nu får i Casper Hesseldal.
Casper Hesseldal havde sidste sæson en af sine bedste sæsoner, da han bidrog krafigt til Copenhagen Wolfpacks succes. Han snittede knap 13 point, 6 rebounds, 2 assist og en steal, på sine knap 27 minutter.
Casper Hesseldahl er først spilleberetiget den 4. november, når SISU skal en tur til Næstved. Dette skyldes den 21 dages karantæne, der automatisk sker når spillere skifter klub undervejs i sæsonen.
Foto: Robert Dines Rasch
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































