Den tidligere Team FOG Næstved-profil, Caleb Walker, der af to omgange vendte tilbage til Næstved, er skiftet fra den næstbedste franske række, Pro B, til den bedste række i Belgien, Euromillions League, hvor han skal spille for belgiske Basic-Fit Brussels.
Han var i franske Evreux med til at spille holdet frem til en niendeplads, som lige akkurat ikke var nok til at sikre holdet en plads i slutspillet. Derudover spillede han sammen med den amerikanske spiller, Steeve Ho You Fat, der har floreret på de sociale medier grundet sit noget særprægede navn.
Caleb Walker spillede 33 kampe i sidste sæson, hvor det blev til et snit på 16,7 point, 6 rebounds, 2,6 assist og 1,2 steal.
Bruxelles-holdet spillede i sidste sæson FIBA Europe Cup og efterfølgende Champions League, da holdet røg ud til Ludwigsburg, men i år endte de på en skuffende ottende plads i ligaen og skal derfor ikke spille europæisk.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































