Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Brandon Rozzell: Vi kan være et hold, ingen har lyst til at møde!

Foto: Hanne Henriksen

Mandag aften stod Svendborg Rabbits for noget af en overraskelse, da de i Vejlby-Risskov Hallen slog Bakken Bears i overtime med cifrene 102-98.

I sig selv er en Svendborg–sejr over Bakken Bears ikke noget ekstremt, da det er set før, men da Svendborg har haft et meget ujævnt efterår, så kom det lidt uventet, at fynboerne kunne vinde. Ikke desto mindre faldt sejren på et tørt sted, da man hidtil har tabt alle ligakampe mod top-3.

Kampens topscorer blev Svendborg-profilen Brandon Rozzell, som også kan prale med at være ligaens topscorer, og han var svært glad for sejren.

“Kampen var simpelthen så fysisk og hårdt spillet. Bakken Bears er et godt hold, og de spillede rigtig godt. Der var en god intensitet i kampen, og deres fans skabte en god atmosfære gennem hele kampen.”

Efter 1. periode lå det ikke i kortene, at Svendborg skulle løbe afsted med sejren, da Bakken førte 28-15. Det er ikke første gang, man kommer skidt fra land, og det irriterer Brandon Rozzell.

“Vi er startet mange af vores kampe rigtig dårligt. Vi er slet ikke klar i 1. periode, og det er noget, vi er nødt til at forbedre. Hvis vi vil være et bedre hold, så er det noget, vi skal få gjort noget ved.”

Svendborg kom tilbage i kampen, hvor et par gode runs undervejs var udslagsgivende. Hvorfor Svendborg formåede at komme igen, har Brandon et godt bud på.

“Vi formåede at lave dette fantastisk comeback, da vi får styr på vores defensiv og holder fokus. Vores træner (red. Arnor) tog nogle gode beslutninger gennem kampen, og det hjalp os på rette vej. Og så var indsatsen fra blandt andet Claus (red. Magaard), Darious Moten, Trevor Noack og Antonio Porta sublim, da de hver især diskede op med nogle suveræne spil.”

Brandon lavede selv 37 point, men de fleste af dem kom i 2. halvleg.

“Jeg startede lidt sløvt og holdt mig lidt i baggrunden, da Porta havde gang i en fantastisk første halvleg. Han skabte en masse åbne chancer, så både han selv og vi andre kunne sende nogle gode skud afsted. Hans hårde indsats smittede til sidst af på mig, og heldigvis begyndte mine skud at gå i, i anden halvleg, så jeg fik sat nogle vigtige skud.”

Sejren er vigtig for Svendborg, som holder 2.- og 3. pladsen inden for rækkevidde. Brandon ligger også stor vægt på holdets indsats mod Bakken.

“Jeg kan ikke klare skærene på egen hånd. Det er hele holdet og fansene, der skal stå sammen, og være med til at vinde i fællesskab. Hvis vi fortsætter med at tro på os selv, og vise at vi nyder at spille basket, så kan vi være en farligt hold, som ingen har lyst til at møde i playoff-kampene.”

Svendborgs næste kamp er d. 16/12, når man tager imod Randers Cimbria.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har i de seneste dage offentliggjort flere store nyheder på spillerfronten frem mod næste sæson. Det gælder både afskeden med en af...

Basketligaen

William Jelle forbliver en kanin frem til 2027, efter han har skrevet under på en kontraktforlængelse.

Basketligaen

Efter et ophold på Island er Adam Heede-Andersen tilbage i Basketligaen. Fredag er han blevet præsenteret som ny Svendborg Rabbits-spiller.