Netop som truppen så småt varr ved at være på plads i Horsens IC, så har man været nødsaget til at sige farvel til en af holdets profiler. Baye Keita, der blev kåret som årets forsvarsspiller i The Double-sæsonen i 2014, har valgt at stoppe karrieren i forbindelse med at han skal opereres i hans skadede skulder.
Det er noget af en bombe for Horsens, da klubben havde kontrakt på Baye i næste sæson, og det er da også udelukkende Baye’s eget valg, skriver klubben på sin Facebook-side. Man støtter dog den høje center i sit valg, og ønsker ham alt godt i fremtiden.
Klubben meddeler også, at man inden længe har en erstatning på plads.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.