Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears tager sikker sejr i tredje finalekamp

Bakken Bears tog her til aften en vigtig hjemmesejr i kamp 3 mod et godt fightende Horsens IC-mandskab. Kampen endte 91-81 til hjemmeholdet og stillingen er nu 2-1 i årets finaleserie.

Startopstillingerne til årets tredje finalekamp:

Bakken Bears: Mike Gesell, Thomas Lærke, Devaughn Akoon-Purcell & John Williamson

Horsens IC: Myles Mack, Lawrence Alexander, Gabriel Iffe Lundberg, Dan Trist & Will Artino.

Kampen startede i vanvittigt højt tempo, og efter et par minutters spil var stilingen 11-4 til Bakken Bears. Hjemmeholdet var flyvende og leverede fantastisk spil især i angrebsenden. Efter 5 minutters spil var stillingen 20-10, og Bakken så ud til at have taget selvtilliden fra kamp to med videre til aftenens opgør.

Horsens IC formåede dog at holde nogenlunde kontakt med Bears. De lod sig ikke kyse af den gode start af hjemmeholdet, og med en god afslutning på første quarter fik de skåret Bakkens føring ned på syv point, 27-20.

HIC formåede at holde ved det gode spil i andet quarter og udlignede efter et par minutters spil til stillingen 27-27. Efter en timeout kom Bakken dog stærkt ud igen og bragte sig hurtigt foran med 36-29.

Bakkens DeVaughn Akoon-Purcell spillede aldeles fremragende og lavede midt i andet quarter et fremragende dunk henover Will Artino, hvilket fik sat ekstra kog i Vejlby-Risskov Hallen, der endnu engang med hjælp fra begge holds fans skabte en fantastisk ramme om DM-finalen.

Efter en hæsblæsende afslutning på første halvleg gik de to hold til pause med en stilling, der hed 53-43 til Bakken Bears. Første halvlegs mest scorende var Akoon-Purcell med 17 point.

Selvsamme Akoon-Purcell startede anden halvleg med at score ni point i streg uden et modsvar fra Horsens. Efter en kort periode, hvor der var meget stor fokus på kampens dommere, gik Bakken på et run og skabte en stor føring på 67-50.

Efter en quarter, hvor det så ud til, at Bakken ville stikke af, steg intensiteten grundet en god periode for Horsens, der dog måtte gå ind i fjerde periode værende bagud 70-58.

Bakken startede fjerde quarter i stor kontrol og kom aldrig rigtigt i problemer mod et Horsens-hold, der ellers gav alt, hvad de havde, men som også manglede at slå til, når de havde mulighederne. Det gav i løbet af fjerde quarter også føringer på 20 point til hjemmeholdet, men HIC fik dog pyntet på resultatet til sidst efter lidt sløvt spil af Bears.

Kampen endte med en sikker sejr til Bakken Bears på 91-81.

Kampens topscorer og bedste spiller blev ikke overraskende DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 28 point, tog ni rebounds og lavede fem assists.

Fjerde kamp i finaleserien spilles onsdag klokken 18:15 i Forum Horsens.

Foto: Mads Krarup Mogensen, Fullcourt.dk

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.