Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears skyder Hørsholm i sænk

Bakken Bears tog fjerde sejr ud af fire mulige efter en sikker sejr mod Hørsholm 79’ers på 103-87.

Efter en uge med tre kampe på fire dage tog Bakken Bears her til eftermiddag mod Hørsholm 79’ers, hvilket ville blive enden på en marathonuge, som har budt på tre sejre ud af tre mulige, og kampen i dag ville blive fjerde kamp på fem dage. Med de tre sejre er bjørnene kravlet op i tabellen og også forbi dagens modstandere fra Nordsjælland.
Hørsholm er dog ét af de tre hold, der har formået at besejre Bears i denne sæson, og det var tilmed også i Aarhus tilbage i oktober, så der var lagt op til en god og intens fight i dagens opgør.

Opgøret startede også i et helt ustyrligt tempo for begge mandskaber og samtidig utroligt jævnbyrdigt, og tempoet så ud til at passe begge mandskaber helt udemærket. Holdene fulgtes pænt ad til stillingen 12-12, og herefter var det, som om hjemmeholdet fik greb om kampen og spillede den på den måde, de havde tænkt sig fra starten.
Det betød, at stillingen efter de første ti minutter var 25-16, efter Hørsholm ellers fik en solid start på kampen.

Ved starten af anden periode måtte Hørsholms træner, Rafa Monclova, reagere på den blødning, der var opstået i slutningen af første, så han måtte sætte hele startopstillingen på banen igen. Med startopstillingen, anført af Matt Bonds og Ty Sabin, på banen fulgte Hørsholm pænt med, men når holdene begyndte at skifte ud, begyndte bredden på de to hold at vise sine spor.
Hjemmeholdet øgede af samme grund sit forspring og førte 50-37 ved halvleg.

Bears fortsatte med at mose på og trykke tempoet i anden halvleg mod et Hørsholm-mandskab, der begyndte at virke en lille smule modløse over, at de ikke var i stand til at stoppe Bakkens offensiv, for deres offensiv fungerede ganske fortrinligt og producerede en masse point.
Trods en flot periode fra gæsterne formåede de ikke at indhente Bakkens forspring, der stadig var på 13 point, 79-66, efter tredje periode. Hørsholm bed ellers fra sig en del gange, men hver gang formåede Bakken at svare igen med et run.

I fjerde periode slog Bakken Bears de sidste søm i kisten og tog en sikker sejr på 103-87 mod et bravt kæmpende Hørsholm-mandskab, der på dagen var overmatchet og havde fire spillere, der scorede over ti point, nøjagtigt ligesom hjemmeholdet.

Dermed tog Bakken Bears fire sejre ud af fire mulige i denne uge og sætter sig solidt på ligaens andenplads.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.