Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears skriver med tidligere NBA-emne

Bakken Bears har skrevet under med amerikanske Tony Carr, der tidligere i karrieren var på blokken hos NBA-holdet New Orleans Pelicans.

Foto: Saskatchewan Rattlers

Bakken Bears har forstærket truppen yderligere med tilføjelsen af 24-årige Tony Carr.

Det har klubben offentliggjort i en pressemeddelelse.

Carr kommer til klubben efter et ophold denne sommer i Canada hos Saskatchewan Rattlers – selvsamme hold, som sidste sæsons Most Valuable Player i Basketligaen, Sebastian Åris, tidligere var på holdkortet hos.

“Tony er tydeligvis en meget talentfuld spiller med et højt topniveau. Vi søgte en guard med størrelse og evnen til at komme i feltet og skabe spillet derfra. Det fandt vi i Tony, der både er en dygtig scorer og facilitator. En skade satte ham ud i hele 2021, men i CEBL har han vist sig klar til at få karrieren tilbage på sporet,” siger Bakken Bears-cheftræner Anders Sommer i pressemeddelelsen.

Tony Carr har ligesom sin kommende Bakken Bears-holdkammerat Deng Adel været forbi verdens bedste basketballliga, NBA. Modsat Adel, der kom ind i NBA som undrafted, blev Tony Carr i 2018 valgt som nummer 51 i NBA-draften af New Orleans Pelicans.

Carr formåede dog ikke at spille sig på NBA-holdet, hvorfor han gennem to sæsoner i stedet spillede for Pelicans´ G League-hold, Erie BayHawks. Derudover har han også været til NBA Summer League af to omgange.

Carr har sommeren over tørnet ud for Saskatchewan Rattlers, der spiller i Canadian Elite Basketball League. I sæsonen i Canada, der endnu ikke er slut, snitter Carr i skrivende stund 19,8 point og 6,6 assists per kamp.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.