fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Axel Kárason: Jeg råber måske over gennemsnittet

Axel Kárason og Svendborg Rabbits fik sig en noget overraskende sejr, da de i aftes vendte et faretruende 24 points forspring mod Næstved. Islændingen var i den grad med til, at kaninerne fik vendt kampen. Læs hvad han havde at sige efter kampen.

Selvom Islandske Axel Kárason, ikke er den mest iøjnefaldende spiller på Svendborg Rabbits-mandskabet, så fører han en meget væsentlig statistik på holdet. I aftes betød netop den statistik nemlig, at hans tilstedeværelse gav holdet en vigtig sejr i første kamp af grundspillet.

“Sejren betyder at vi er foran 1-0 i serien mod Næstved, ikke mere eller mindre end det. For basketball-nørderne er det måske endnu en bekræftelse, at der starter en ny sæson i slutspillet hvor alle står 0-0. Men vi jubler ikke mere over det, nu er vores fokus på næste kamp. Næstved har et godt hold, og de vil forberede sig til torsdag, så vi skal være klar på at komme med vores bedste niveau hvis vi skal tage sejren,” indleder Kárason med at fortælle.

Første halvleg var bestemt ikke noget at råbe hurra for, for de sydfynske kaniner. Specielt et par ting udløste den dårlige start, i følge Axel Kárason.

“Vi ramte ikke på vores åbne skud, og bevægede bolden for lidt, som resulterede i turnovers. Så Næstved fik mange muligheder for, at angribe før vi nåede at komme ind i vores setup i forsvaret, og det udnyttede de rigtig godt.”

Nede med 24 point i første halvleg, så det yderst sort ud for Svendborg, som har haft det umådeligt svært på det sidste. Men et vanvittigt comeback betød at holdet med to minutter igen kunne sætte sig i førerrollen, for første gang i kampen.

“Det er svært at nævne en ting som gør at der kommer sådan et comeback, alle på banen leverede varen og bidrog på den måde, som er bedst for holdet, for at skabe situationer hvor vi kan udnytte vores styrke.”

Den statistik der blev omtalt i starten er den såkaldte +/- statistik. Den viser hvor mange point holdet vinder eller taber med, når en bestemt spiller er på banen. I går hed Axel Kárasons +19, hvilket bestemt vidner om et skifte i momentum da han kom på banen i anden halvleg.

“Jeg råber måske over gennemsnittet i løbet af kampene, men det hjælper ikke meget hvis der er ingen holdkammerater, som har fokus til at modtage det og sætte sit niveau op.Selvfølgelig skal man ikke glemme at det er alle 12 spillere som bidrager til kampen, både inde på- og udenfor banen. Så kollektiv indsats var nøgleordet i går aftes,” runder Kárason af med at fortælle.

Axel Kárason fører også sit hold sæsonstatistik i +/-, hvor han sammenlagt har hentet 80 point flere end modstanderne, når han har været på banen. Til sammenligning har Antonio Porta betydet at holdet har tabt de minutter han har været på banen med 64 point.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Kvartfinalerne blev sidste stop for fire hold. Der var dog ikke nogle overraskende hold, som kom videre til næste runde i pokalen.

Basketligaen

Både Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved vandt overbevisende, da Rabbits slog BMS Herlev, og Næstved besejrede BK Amager.

Bakken Bears

Bakken Bears indtræder i den europæiske turnering, ENBL, som Svendborg Rabbits også deltager i. De overtager en plads, fordi Svendborgs israelske modstander, Hapoel Beer...

Nyhedsoversigt

Den tidligere Svendborg Rabbits-spiller, Tyrn Flowers, skal spille for den cypriotiske klub AEL Limassol BC.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har hentet to nye spillere. Den ene fik en god debut, da Svendborg Rabbits besejrede Bears Academy med 60-86.

BC Copenhagen

1/8-delsfinalerne af Landspokalen blev spillet i weekenden. Der blev spillet kampe mellem hold i Basketligaen og hold fra toppen af første division.

Basketligaen

Kaninerne har fået endnu en ny mand at stille på banen, efter man har hentet forwarden Dylan van Eyck til truppen.

Basketligaen

Vi mødte Andreas Mortensen efter kampen mod Start Lublin i ENBL, og den unge dansker delte sine tanker om kampen, deltagelsen i ENBL og...