fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bakken Bears smadrer Galatasaray i QJ Peterson show

Bakken Bears sejrede tirsdag aften for anden kamp i træk i Basketball Champions League, da Galatasaray måtte se sig besejret med 96-78.

Foto: championsleague.basketball

Der var tirsdag aften lagt op til et spændende opgør i Ceres Arena, da tyrkiske Galatasaray gæstede de forsvarende danske mestre fra Bakken Bears. Det danske mandskab gik ind til kampen formstærke og med drømmen om videre deltagelse i Basketball Champions League i live.

Hvor Bears har været inde i en god stime med sejre på stribe, har Galatasarays sæson været noget turbulent. Sæsonen har hidtil budt på en trænerfyring og adskillige udskiftninger på holdkortet, men de to mandskaber havde forud for opgøret muligheden for videre avancement i Gruppe A i BCL til fælles, men en sejr i tirsdagens møde var altafgørende for både danskerne og tyrkerne, da det tabende holds europæiske eventyr er slut for i år.

Sidst Bjørnene spillede i europæisk regi, tog danskerne en stor – og vigtig – sejr på udebane mod de på daværende tidspunkt ubesejrede Dinamo Sassari. Sejren var Bakkens første i gruppespillet, og Galatasarays sejre i denne sæsons udgave af BCL tæller ligeledes én.

De to mandskaber var således á point med fem point i tabellen, og der var derfor meget på spil for begge hold, men der var ingen nervøsitet at finde i bjørnenes spil fra kampens start.

Sublim start

Det aarhusianske mandskab kom flyvende ud til kampen og havde efter bare få minutter taget kontrollen over kampen og bragt sig foran. Bakkens Tylor Ongwae skal blandt andet takkes for Bears´ gode start, da den kenyanske forward stod bag seks af Bakkens første ni point.

En anden spiller, der havde tur i den fra kampens start var danskernes lynhurtige amerikanske guard og Basketligaens topscorer. Amerikaneren var brandvarm, og danskerne kunne efter fem minutter se sig foran med 12 point, 17-9. Bakken Bears-topscorerens fart forvoldte især Galatasarays Goksenin Köksal mange problemer. Köksal havde ingenlunde knækket koden til at sætte en stopper for Peterson, og Bakken Bears kunne lige så stille skabe en solid føring.

Overbevisende første halvleg

Bakken Bears gik ind til anden periode foran med ni point, og anden periode forløb på mange måder ligesom første, hvor Bakken var i førersædet og lidt efter lidt kunne udbygge deres føring.

Bakken-maskinen fortsatte, og efter to minutter af anden periode var Bakke foran med 19 point. 19-points føringen fik Galatasarays cheftræner til at tage en timeout. Det spillede ikke for tyrkerne, der var uskarpe og smed flere bolde væk.

Bolden ville ikke igennem kurven for gæsterne, men det gjaldt ikke for hjemmeholdet, der havde succes med at sætte point på tavlen. Det var ikke fordi, at Bakken ramte alt de sendte afsted – men Bjørnene havde stor succes i reboundkampen og tog et hav af offensive rebounds, der blev kvitteret med scoringer. Bakken tog faktisk hele 10 offensive rebounds i kampens første 20 minutters, mens det blev til bare en enkelt for Galatasaray.

Første halvleg sluttede med en Bakken-føring på 19 point. QJ Peterson leverede 19 point i første halvleg, hvor 15 af disse point kom fra distancen. Pausestillingen var 58-39.

Arbejdet blev færdiggjort

En stærk første halvleg havde sikret Bakken et stærkt udgangspunkt inden kampens resterende 20 minutter, men Galatasaray prøvede at tage kampen op med Bakken Bears, der ikke havde samme succes i tredje periode som i første og anden.

Selvom gæsterne spillede bedst i tredje periode, og på et tidspunkt havde barberet fem point af Bakkens føring på 19 fra første halvleg, fik Bakken sluttet tredje periode godt af. Perioden sluttede 14-16 i gæsternes favør.

Med ti minutter tilbage af tirsdagens brag i den Corona-tomme Ceres Arena, var Bakken i en komfortabel situation. Arbejdet skulle færdiggøres, og trods bump på vejen fik Bakken Bears i fjerde periode gjort netop dette.

Bakken Bears vandt opgøret ganske overbevisende med cifrene 96-78, og drømmen om videre avancement fra det indledende gruppespil i Basketball Champions League er fortsat i live. Vil du læse mere om Bakkens vej til BCL-slutspillet, er det muligt her.

Kampens topscorer var QJ Peterson, der leverede en indsats af højeste klasse. Peterson scorede hele 35 point.

Bakken Bears tog næsten dobbelt så mange rebounds som tyrkiske Galatasaray, der noterede sig for 27 rebounds. Danskerne nappede 43 rebounds, og 21 af dem var offensive – til sammenligning blev det til 7 offensive rebounds for Galatasaray, der med nederlaget ikke har noget at spille for i deres sidste kamp.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Bakken Bears

Det kommende Final Four-stævne i European North Basketball League (ENBL) kommer til at foregå i Aarhus, meddeler Bakken Bears i en pressemeddelelse. Det er...

Bakken Bears

Frederik Drejer Erichsen skal i den kommende weekend deltage i ungdommens EuroLeague i Dubai, hvor han kommer til at møde nogle af Europas største...

Bakken Bears

Bakken Bears er klar til semifinalen i ENBL, efter de onsdag sikrede en samlet sejr Newcastle Eagles. Det er fjerde gang i klubbens historie,...

Bakken Bears

Der var to kampe på programmet i Vejlby Risskov Hallen lørdag, da både Bears Academy og Bakken Bears havde hjemmebanekampe i denne runde. Begge...

Bakken Bears

Bakken Bears oplyser, at Darko Jukic ikke kommer mere i aktion i denne sæson på grund af en akillesenesskade.