James og Davis scorede mere end halvdelen af Lakers point med hele 65 til sammen. Lebron scorede 33 point og var en enkelt assist og en enkelt rebound fra at ramme en tripple double. Davis scorede 32 point med 14 rebounds og var fuldstændigt ustoppelig fra start til slut, hvor han ramte 15 ud af sine 20 skud.
Fortsætter han sådan, og vinder Lakers resten af serien, kunne han godt være på vej til sin første Finals MVP, men først skal de altså slå Heat to gange mere.
Uden både Dragic og Bam Adebayo var det en svær opgave for et Heat mandskab, der allerede have problemer, da de spillede. Deres zoneforsvar fungerede ikke og gav dem ikke de stops, som det ellers har genereret i slutspillet, og så er det altså umuligt at slå et Lakers mandskab, der ikke giver modstanderholdet mange pauser.
Som i første kamp blæste Lakers, Heat af banen fra start og vandt både første og anden periode sikkert. Ved pause var stillingen 54-68, og det lignede en meget stejl bakke Heat skulle bestige for at komme sejrsrigt ud af kampen.
I tredje periode fandt de dog ny energi og vandt perioden med 39-35. Men James, Davis og co. var en for stor opgave, og det lykkedes aldrig rigtigt at gøre kampen tæt og spændende i en fjerde periode, som Lakers hev hjem.
James og Davis fik stor hjælp af blandt andet Rajon Rondo, med 16 point og 10 assists, mens både Kyle Kuzma og Kentavious Caldwell-Pope begge scorede 11 point.
Bedste mand hos Miami Heat var Jimmy Butler, som scorede 25 point, otte rebounds og 13 assist. Han fik hjælp fra Kelly Olynyk, som lidt overraskende scorede 24 point fra bænken, og Tylor Herro som scorede 17 point.
Der skal næsten ske mirakler, hvis Miami Heat skal komme tilbage og vinde serien nu. Men vigtigst af alt skal de have deres vigtigste spiller i serien mod Boston Celtics, Bam Adebayo, tilbage, og det lader til, at de får ham tilbage til kamp tre.
En kamp der bliver spillet natten mellem søndag og mandag.
Se højdepunkter fra nattens opgør:
27-årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.









































































