De næstbedste i Øst Del 1

Favoritten i Øst før sæsonen, og i skrivende stund, er uændret. Milwaukee Bucks, med Giannis i spidsen, har for det meste udraderet deres modstandere i den første halvdel af sæsonen. De er godt på vej imod 70 sejre og virker som en sikker deltager i Øst-finalen.

Det helt store spørgsmål er ikke hvorvidt, om Bucks er at finde i øst-finalen, men hvem deres modstander bliver. Fem hold har realistiske forventninger om at nå til Øst-finalen eller længere.

Førsteudfordreren Philadelphia?

Philadelphia og Boston var inden sæsonen de to oplagte kandidater til at udfordre Milwaukee. Især Philadelphia var et populært bud på en deltager i NBA-finalen, da de tyvstjal Al Horford fra en direkte konkurrent (Boston), og fik Josh Richardson som et plaster på såret for tabet af Jimmy Butler til Miami.

76ers bedste fem kan måle sig med de fleste i ligaen. (Åbenbart ikke på udebane (7-14), men ellers).

Defensivt er de potentielt et skræmmende hold. Deres længde og hurtighed har resulteret i at modstanderne skyder, og rammer, færre treer i mod Sixers end nogle andre hold i ligaen. De får løbet modstanderne væk fra trepointslinjen og får dem tvunget til at tage et topointsskud oftest med Joel Embiid, eller Al Horford, lige i hovedet.

Defensiven kan godt blive bedre. Mere tid sammen burde give bedre kemi, og så må de gerne fejle lidt mindre, men alt i alt et fremragende forsvar.

Det virkelige problem

Det var meget positivt det hele, så her kommer problemet vi ikke kan komme udenom: Embiid og Simmons fungerer hver især bedst i det præcis samme område på banen.

De vil begge ned i posten for at udnytte deres højde og styrke.

Embiid kan godt skyde treeren, men det er som at bruge en Ferrari inde i midtbyen. Du udnytter ikke bilens fulde potentiale, og Embiids potentiale bliver ikke udnyttet ved at stå derude og vente på, at Ben Simmons finder ud af, hvad han vil. Ben Simmons er jo berømt for ikke at skyde treere, så angrebet er som det er af nød.

Spillestilen er ikke så flydende som mange af de andre gode hold, og det er et fundamentalt problem, som Philadelphia ikke bare kan komme af med.

Josh Richardson (33,9%), Al Horford (33,3) og Tobias Harris (35,9%) bliver pinedød nødt til at skyde bedre bag trepointslinjen for at tvinge modstanderne til at overveje om de skal double-teame en af stjernerne eller om de skal blive ved skytterne.

Som situationen er nu, vil de bedste hold i ligaen med glæde tvinge bolden ud af hænderne på Simmons og Embiid for at lade andre slå dem.

Forstærk bænken

Kan de fem føre Philadelphia til en Øst-finale og potentielt en NBA-finale?

Ja, det er ikke utænkeligt.

Det kræver dog noget mere kreativitet fra holdet, og Cheftræner Brett Brown, for det bliver svært at komme langt med det 18. bedste angreb målt på Offensiv Rating.

Bænkens sølle produktion på næsten 29 point pr. kamp er tredjedårligt i ligaen. Hvis GM Elton Brand kan få forstærket bænken inden trade deadlinen, så ville det være en stor hjælp for Embiid og Simmons i deres jagt på et mesterskab, men først og fremmest en date med Milwaukke Bucks.

Boston i øst-finalen?

Modsat Philadelphia, så har Boston et dejligt flydende angrebsspil efter at Kemba Walker kom til fra Charlotte. Det gjorde han som erstatning for Kyrie Irving, som endnu engang ikke var glad for at være der hvor han var, og som om at det ikke var nok, så har han også lige svinet hans holdkammerater i Brooklyn.

Det skal ikke handle om Kyrie, men hvor formår han dog at suge livet, og glæden, ud af et hold og dets fanbase. Anyway…

Boston har fået det bedste ud af en træls situation og Kemba Walker passer perfekt ind. Han kan skyde og kreere på egen hånd om nødvendigt, men er mindst ligeså glad for ”blot” at være en del af holdet.

Boston er ét af få hold, som er i top-10 i både offensiv rating og defensiv rating. Et tegn på deres høje niveau, men også et tegn på deres balanceret indsats i begge ender af banen.

Holdet over individet

Boston har dog ikke den samme starpower som Philadelphia. De er afhængige af, at hver af deres potentielle allstars holder sig skadesfri, og leverer på et stabilt højt niveau. Kemba Walker, Jaylen Brown og Jayson Tatum er ikke problemet i denne sammenhæng.

Det er Gordon Hayward.

Den tidligere Jazz-spiller har lidt af en del skader efterhånden i hans karriere. Han har spillet i 23 af 39 kampe i denne sæson, hvilket er bekymrende efter at han missede hele 17/18-sæsonen (Undtagen fem minutter), og i det meste af 18/19-sæsonen var han en skygge af sig selv.

I år, når han er på banen, har det været en anden historie. Han ligner mere og mere sig selv, hvilket er nødvendigt, hvis Boston skal længere end 2. runde af slutspillet. Det gode ved Haywards spil er, at han er uselvisk og behøver ikke at score for at være et plus på banen. Han kan kreere for andre og spille godt forsvar.

Hvis han bare kan holde sig på banen, så har Boston en chance.

Gordon Hayward og Kemba Walker er selvfølgelig vigtige for Bostons mesterskabsdrømme, men det er de unge spillere i form af Jayson Tatum og Jaylen Brown, som kan tage dem hele vejen. Det er i bund og grund deres udvikling, der dikterer hvor langt Boston kan gå. De er stadig unge spillere, blot 21 og 23 år gammel, så det er ikke i år, at det absolut skal være.

Brad Stevens for President

Celtics har dog mindst ligeså gode forudsætninger for at komme i øst-finalen, som Philadelphia har, da Cheftræner Brad Stevens er bedre end det meste af ligaen.

Han har lavet mirakler før, så vi skal ikke undervurdere Boston, da alt har det med at klikke, når Brad Stevens er ved roret. Han var én sejr fra at føre Boston i NBA-finalen uden Kyrie Irving og Gordon Hayward i 2018. (Ikke engang Stevens kunne overkomme den destruktive kraft, som er Kyrie Irving)

Boston er dog nok en spiller fra at være en mesterskabskandidat, men på nuværende tidspunkt er NBA-finalen ikke urealistisk og Øst-finalen er kravet før sæsonen har været en succes.

(Del 2 kommer i starten af næste uge med fokus på tre andre udfordrere i Øst.)