Efter få måneder tilbage i NBA rygtes Jimmer Fredette til de græske mestre, Panathinaikos. Fredette skiftede i marts måned til Phoenix Suns på en toårig kontrakt, men blot seks kampe kan være alt, han når at få i Phoenix.
Den 30 årige guard har tidligere været i søgelyset hos Panathinaikos. Fredette nåede inden det korte skifte til Suns at have to og et halvt succesfulde år i Kina. Han spillede for Shanghai Sharks og opnåede mest succes i 2016/17 sæsonen, hvor han blev topscorer med 37,6 point og udnævnt til MVP.
Fredette blev draftet i 2011 af Milwaukee Bucks som det overordnede tiendevalg. Efterfølgende blev han tradet til Sacramento Kings, hvor han var i tre år inden korte ophold hos Chicago Bulls, New Orleans Pelicans og New York Knicks.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.