Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens fik sejr på cruise control

Der var ikke den store tvivl om udfaldet af kamp et mellem Horsens og Wolfpack. Gæsterne blev sendt hjem med en syngende lussing på 112-67.

Det var de færreste mennesker udover BMS Herlev Wolfpack-spillerne og de mest entusiastiske Wolfpack-fans, der troede på gæsternes chance i den første kvartfinale mellem de to hold. Hjemmeholdet gjorde kort proces og vandt kampen med 112-67, næsten 50 points forskel på de to hold.

Værterne scorede kampens første tre point, og det var medvirkende til, at gæsterne var bagud fra start til slut. Horsens sad tungt på første periode, der blev vundet med 27-9. I anden periode slap hjemmeholdet speederen, og gæsterne fik kæmpet sig flot ind i kampen. Ved pausen var forspringet fortsat på 18 point.

Arnel Dedic har højst sandsynligt krævet koncentration hos sine spillere, for de gik til den og scorede hele 36 point i tredje periode. På dette tidspunkt var kampen afgjort. Horsens ville dog ikke forære noget væk, så også sidste periode blev vundet med syv point.

Horsens-spilleren Charles Callison blev topscorer med 19 point efterfulgt af holdkammeraterne Stefan Savic og Brandon Tabb med hver 18 point. Mest scorende Wolfpack-spiller var Morten Bülow med 14 point. Frederik Rungby leverede en double-double med 17 point og ti rebounds.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.