Los Angeles Lakers’ Lonzo Ball, der oprindeligt var udtaget til Rising Stars-kampen for Team USA, bliver ikke klar til kampen, og han bliver derfor erstattet af New York Knicks’ Kevin Knox.
Lonzo Ball har siddet ude de seneste syv kampe med en ankelskade, hvor det er blevet til to sejre for Lakers og fem nederlag.
Han regnes ikke tilbage før marts.
Kevin Knox derimod har været godt spillende i hans første sæson for Knicks, selvom de som hold har haft det utroligt svært med et hav af nederlag.
Knox snitter 12,5 point og 4,2 rebounds på 27,9 minutter per kamp, for New York-mandskabet der har den dårligste record i NBA.
All Star-weekenden er fra den 15-17 februar og Rising Stars-kampen bliver spillet om fredagen. Kampen er mellem de bedste rookies og andenårs, fra henholdsvis USA og resten af verden.
Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.









































































