Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Denver Nuggets

DeVaughn Akoon-Purcell debuterer i Denver-sejr

Den tidligere Bakken Bears-stjerne DeVaughn Akoon-Purcell fik natten til onsdag debut i verdens bedste basketballliga, NBA. Det skete, da Denver Nuggets sikrede sig en overbevisende sejr over Sacramento Kings.

Foto: fiba.com

Små tre minutter i verdens bedste liga. Det blev udfaldet for DeVaughn Akoon-Purcell i sejren på 126-112 over Sacramento Kings natten til onsdag.

DAP, som han kaldes, kvitterede med et enkelt point, da han scorede på et ud af to straffekast. DAP nåede også at skyde to trepointsskud, men ingen af dem gik i.

Den atletiske guard, der inden denne sæson spillede to sæsoner for danske Bakken Bears, spillede flot for Denver Nuggets i NBA Summer League. Det resulterede i en two-way-contract med NBA-holdet, hvor han kan være med på holdet i en begrænset periode.

DeVaughn Akoon-Purcell har indtil videre været med på holdet hele vejen, og han har endda fået det legendariske trøjenummer 23, som plejer at være ganske eftertragtet på de forskellige hold.

Denvers perfekte sæsonstart

Denver Nuggets har fået den perfekte sæsonstart, hvor klubben vandt holdets fjerde kamp i streg. Holdet er dermed stadig ubesejrede i sæsonen. Denver topper den stærke Western Conference, hvor de indtil videre har besejret LA Clippers, Phoenix Suns, Golden State Warriors og natten til onsdag Sacramento Kings.

Holdet fra Colorado var i kontrol kampen igennem, hvor de på intet tidspunkt var bagud mod Sacramento Kings. Denver vandt første periode 33-26, anden periode 35-29, tredje periode 37-26, mens de tabte sidste periode 21-31.

Undervejs i kampen var de foran med 27 point, men Sacramento fik reduceret lidt til slut. Kampen sluttede derfor 126-112. Topscorer i kampen blev gæsternes rookie Marvin Bagley III, der scorede 20 point i kampen.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.