Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Barcelonas sejrsstime brudt af Panathinaikos

To tidligere EuroLeague-vindere mødtes torsdag aften i EuroLeague, i den græske hovedstad Athen, hvor Panathinaikos tog imod FC Barcelona, hvor de fik revanche med en sejr på 84-75.

Inden aftenens opgør, havde de to mandskaber allerede mødtes en gang før i turneringen. Her har Barcelona knust Panathinaikos med 98-71 på hjemmebane i Spanien. Tørsten efter revanche var derfor stor hos hjemmeholdet.

Barcelona har ikke haft en stor sæson, endnu. Catalanerne er stadigvæk i en genopbygningsfase, og det tager tid. Derfor har der ikke overraskende, været op og nedture.

I den seneste tid, har spanierne dog ikke været ligeså svingende, og en sejrsstime på fem kampe sammenlagt i ACB (3) og EuroLeague (2), har givet håb forude. Ihvertfald indtil i aftes, da FC Barcelona skuffede endnu engang.

En af grundene til de positive resultater for tiden har været at, Pau Ribas, Piere Oriola og Victor Claver, har været gode sammen. Samtidigt er Ante Tomić tilbage som startende center.

På trods af at Kevin Seraphin statistikmæssigt, er den ”bedre løsning”, virker det til at være den helt rette recept, eftersom catalanerne er begyndt at vinde kampe. Franskmanden var dog i dag sket ikke kampklar, og Tomić var ikke nok.

Til forskel for Barcelona har værterne i dagens kamp fra Panathinaikos, været stabile, og føres an af en storspillende Nick Calathes, som spiller sin bedste sæson i karrieren i øjeblikket.

Det græske storhold har kun tabt 6 kampe sammenlagt i alle turneringer. Fem i EuroLeague, og én enkel i den græske cup, imens de er ubesejret i den græske liga.

FC Barcelona udnyttede ikke deres muligheder

Første periode startede utrolig lige, hvorefter FC Barcelona med en varm Thomas Heurtel, satte sig i føresædet.

I anden periode kom gæsterne foran med syv point 25-32, men mistede igen grebet i slutningen af anden periode, hvor bla. Gist og Calathes var med til at sende PAO i front med 36-34.

Dette på trods af at Panathinaikos på dette tidspunkt havde store problemer fra distancen, og kun ramte 1/10 fra trepointslinien, med den første kort før halvleg af Chris Singleton.

Et af Barcelona’s problemer var dog noget så usædvanlig, eftersom spanierne var pivringe fra straffekastslinien, hvor de kun havde ramt 1/8 i første halvleg.

De samme problemer fortsatte for PAO efter pausen, der ellers er solide fra distancen, som et af de bedste hold i turneringen, med en træfsikkerhed på 41%.

Hjemmeholdet havde til gengæld stor succes indenfor ringen (63,3%), hvilket Barcelona ikke virkede til at kunne finde en løsning på. Ringe defensive aktioner, hjalp ligeledes ikke meget på det i den spanske lejr. Inden kampens sidste ti minutter var Panathinaikos på imponerende vis foran 54-48.

Gæsterne fortsatte deres jagt i fjerde periode, men Panathinaikos og især Nikos Pappas, som lavede alle sine point i fjerde periode (15), var ikke til at ryste. Grækerne endte derfor med at vinde kampen 84-75.

Forrygende Nick Calathes

Kampens helt store oplevelse blev den 28-årige Nick Calathes, som spiller en fantastisk sæson for Panathinaikos, og er den helt store positive overraskelse i år.

Den græske guard, der måtte undværes i tre kampe i midten af sæsonen, fortsatte i dag hvor han slap mod CSKA Moscow, og leverede en ny stor præstation med sin double-double 17 point og 12 assists, samt 5 steals.

James Gist spillede også en stor kamp med sine 17 point, efterfulgt af Pappas med 15 point og Singleton med 14 point.

I den anden lejr blev Thomas Heurtel topscorer med 18 point, imens Tomić, Moerman og Ribas stod for hhv. 12, 11 og 10 point.

I næste runde er der dømt spansk opgør når FC Barcelona gæster sidste års spanske mestre Valencia, imens Panathinaikos gæster Istanbul og de forsvarende EuroLeague-mestre fra Fenerbahce.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...