Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

NBA optakt med Thomas Bilde

I nat går han på skærmen til sin 11. sæson sammen med makkeren Peter Wang, når Cavs tager imod Celtics.

Thomas Bilde

I nat starter det hele igen…heldigvis. Thomas Bilde er endnu engang anchorman på det foretagende, der bedst betegnes “verdens bedste basketliga”.

“Der er sket en del her i offseason, men for mig var det absolut største Kyrie Irvings skifte til Boston. At to stjerner fra de bedste hold i øst bytter plads er jo en vild historie. Samtidig er de begge fra samme draft runde i 2011. Kyrie Irving blev draftet som nr. 1 og Isaiah Thomas som nr. 60”.

Det var i øvrigt en stærk årgang i 2011, hvor både Jimmy Butler, Kawhi Leonard og Klay Thompson også entrede ligaen.

Men de andre store historier med stjernernes skifte denne sæson har også haft Bildes interesse.

“Jeg synes da også at Houstons deal med Clippers, hvor man i LA fik 9 spillere for 1 var lidt vild. OKCs handel med Carmelo og Paul George var også god for ligaen, for nu har vi en contender mere i Western conference”.

På spørgsmålet om hvorvidt Westbrook er tilfreds med sin nye konstellation er Bilde ikke i tvivl. “Det han lavede sidste år, det kan han ikke gøre igen. Det han mangler nu er et mesterskab. Og det er i høj grad også det, de to nyankomne mangler. Hverken Paul George eller Carmelo Anthony har været i nærheden med Pacers eller Knicks, så der er helt sikkert en sult her. Jeg tror nok, de skal finde ud af det, men om det bliver uden gnidninger er usikkert. Carmelo skal acceptere rollen som skytte, for de to andre vil gerne varme bolden. Også lidt for meget efter min smag, og det kan blive et issue”.

Bilde mener stadig, at Golden State Warriors er favorit til titlen. Trods den skævvridning der er de to konferencer imellem. Det er de nye konstellationer, der kommer til at stjæle overskrifterne frem mod playoff efter hans mening.

I aften kommenterer han og makkeren Peter Wang åbningsbraget mellem Cleveland og Boston. Og her er den nye rivalisering mellem LeBron og Kyrie Irving i spil fra første fløjt. Der har været meldinger ude om, at LeBron James ikke spiller pga. ankel problemer, men mon ikke det først afgøres op til tip off.

“Både LeBron og Kyrie har en del at tabe denne sæson. Kyrie skal bevise sit valg, mens LeBron skal bevise, at han også kan uden sin gamle pointguard. Det kan kun blive interessant”!

 

I nat sendes kampen mellem Cleveland Cavaliers og Boston Celtics på TV2 Sport med kampstart kl. 02.00

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.