fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Frankrig for stor en mundfuld for Island

Island fik endnu et nedbrud, der kostede dem dyrt. En fransk sejr var undgåelig efter et fald i niveau hos islændinge, der kostede dem kampen. Frankrig vandt med sikre cifre 115-79.

Efter en solid kamp mod Grækenland, blev Island kørt over i deres anden kamp ved EM-slutrunden af Polen. I dag hed modstanderen så Frankrig, og her besluttede det islandske landshold, ikke at gentage fiaskoen. Ihvertfald til at starte med, før det igen gik galt.

Endnu engang var der en fantastisk opbakning fra lægterne. Her havde flere tusind islændinge fundet sig til rette i Helsinki, i håb om at se deres drenge skabe overraskelsen, og få deres første sejr ved EM, mod et fransk landshold, der ligeledes langt fra har imponeret.

Frankrig indledte nemlig EM-slutrunden med et nederlag til værterne fra Finland, hvor det unge talent Markkanen spillede en brand kamp.

Herefter spillede franskmændene en noget så usikkert opgør mod Grækenland, hvor de gik fra en føring på +24 til +6 i kampen, og var tæt på at smide sejren. I sidste ende, vandt de dog alligevel opgøret.

I dag var Frankrig ikke i humør til at smide noget som helst, og knuste Island i anden halvleg, med det endelige resultat 115-79.

Island skabte endnu en gang en fantastisk kulisse i Helsinki Arena på trods af at de tabte til Frankrig – Foto: FIBA.com

Island tabte pusten efter to perioder

Island lagde kampen fantastisk ud, og spillede aggressivt i angrebet. Til gengæld var der store problemer i forsvaret, som franskmændene benyttede sig af. Samme problemer havde islændingene haft i begge de to første kampe.

Første periode slutter 29-25 med Stefansson, Acox og De Colo som topscorer med hhv. 9, 8 og 10 point.

Det store spørgsmål der nu rejste sig var, hvor længe Island egentligt kunne fortsætte med at spille i denne rytme. Svaret var: tyve minutters spil. Anden periode ender ligeså tæt som første, og islændingene kan gå til pause kun syv point bagud 49-42.

Efter halvlegs pausen begyndte Frankrig dog at trække fra. Halvvejs i tredje periode bragte de sig foran med den største føring i kampen på 16 point til 64-48, og kiggede sig aldrig tilbage igen.

I angrebet fejlede Island gang på gang med at få point, og sendte flere paniske og unødvendige skud afsted fra distancen, som de har tendens til at gøre, når de bliver presset.

Imens var forsvaret stadigvæk ikke noget de kunne prale af, og straffet det blev de altså af franskmændene, der vinder perioden med hele 23 point 34-14. En overraskelse var nu langt fra opnåelig længere ved resultatet 86-56, inden fjerde periodes start.

I kampens sidste ti minutter forår Island nogenlunde at rejse sig, men det holder ikke Frankrig fra at trække yderligere fra til det endelige resultat 115-79.

Island skal have stor credit for deres fighterhjerte, og at efterlade alt hvad kan på banen. Dette var dog bare ikke nok mod Frankrig, der leverede flotte skudprocenter i kampen. Her skød franskmændene nemlig hele 73% for to point (35/48) og 56% fra trepointslinien (10/18).

Island langt fra mulighederne for videre avancement

I dag fik Island gang i rigtig mange af deres spillere, hvor hele fire spillere røg over dobbeltcifre på scoringstavlen. Topscorer blev Stefanson med 23 point, imens unge Hermannsson stod for 13 point. Acox og Palsson scorede hver især 10 point.

I den franske lejr, fik samtlige spillere lagt point i kurven. Nando De Colo blev topscorer med sine 16 point, efterfulgt af Seraphin og Jackson med hver 14 point. Lauvergne sluttede kampen af med 13 imens Poirier og Toupane stod for 10 point hver.

Island står langt fra i en god position til at tage en af pladserne der fører videre, og mange ting skal flaske sig hvis det overhovedet skal ske.

Tirsdag skal de møde Slovenien i deres næstsidste kamp ved EM, hvor en sejr ligeledes er langt fra en realitet, imens Frankrig spiller mod Polen om en god placering videre fra gruppen.

PosHoldPointWLPCTGBL10STRKPFPADIFF
10000.000000000
10000.000000000
10000.000000000
10000.000000000
10000.000000000
10000.000000000

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har en ny spiller på plads. Værløse har torsdag præsenteret islandske Þorgrímur Starri Halldórsson på sin Facebookside. Þorgrímur Starri Halldórsson er...

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks må i næste sæson klare sig uden deres kaptajn, Adam Heede-Andersen, der skal prøve kræfter med den bedste islandske række.

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.