Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Cleveland Cavaliers

Curry og Durant blæste igen Cleveland omkuld

Cleveland var flot med helt frem til halvleg, men så begyndte Warriors at røre på sig og inden 3. quarter var slut, havde de passeret de 100 point.

Steph Curry - Flickr: Keith Allison
Steph Curry - Flickr: Keith Allison

Det var tydeligt fra kampens start, at Cleveland kom til Oracle Arena med et andet mindset end sidst, hvor de alt for passive blev knust af særligt et godt forsvar fra Golden State Warriors.

I nat var det så et særligt godt angreb, Warriors foldede ud i 2. halvleg. Dermed tod Golden State Warriors deres 14. playoff sejr i træk denne sæson, hvilket er det længste stræk nogensinde. Sejren blev på 132-113, efter at Warriors blot var foran med 3 ved pausen.

Første halvleg var fremragende! Spillet bølgede frem og tilbage, men hele tiden med Warriors en tand foran. De fik dog aldrig mere snor, end at Cleveland hver gang hev sig tæt på igen. Kom Warriors op med 10, så reducerede Cleveland hurtigt, og så var føringen spinkel igen.

Særligt LeBron James havde besluttet sig for, at der skulle ske noget offensivt. Talrige gange gik han til ringen, og fik sat Warriors forsvaret, og hvis ikke han selv afsluttede, så fandt han Kevin Love, der eksekverede. Hos Warriors var Durant igen urimeligt god i begge ender. Han var stærkt dominerende i forsvaret, og offensivt var han sammen med Steph Curry uhyggelig. Curry var dog ikke verificeret helt på skuddet, mens han til gengæld var 100 % fra straffelinjen, hvorfra han satte alle 10 forsøg.

Warriors var ganske anderledes ukoncentreret i første halvleg i forhold til sidste kamp, hvor de kun smed 4 bolde væk. Curry alene lavede 6 turnovers blot i de første to quarters, og han var ind imellem decideret skødesløs med bolden. Warriors endte kampen med hele 20 turnovers.

Pause stillingen var 67-64 til Warriors, der i anden halvleg skruede lidt op for det hele. LeBron James lavede pludselig ikke så mange drives længere, og generelt blev Cleveland mødt af et Warriors hold, der i langt højere grad fik forstyrret dem i afslutningerne. Kevin Love fortsatte med at supplere LeBron James godt, mens Kyrie Irving, der havde en miserabel første halvleg, også begyndte at røre på sig.

Men Warriors hev et 19-9 run op af lommen, og efter det var man aldrig under 10 point føringsmæssigt. LeBron James så træt ud allerede i 3. quarter, og så cruisede man igen fra Warriors side i 4. quarter.

Positivt i kampen var det for Golden State Warriors, at man havde træner Steve Kerr tilbage. Han skulle efter sigende være klar til resten af kampene nu. Ligeledes positivt var det at se, at Klay Thompson fik gang i scoringen igen. Thompson lavede 22 point, og det er ikke sket siden kamp 3 i første runde af Playoff mod Portland. Samtidig overlevede Warriors, at Draymond Green allerede i 3. quarter stod med 5 fejl. Også Durant var i problemer med 4, men begge red stormen af og kunne sammen med de andre stjerner sætte sig med godt 3 min. tilbage af kampen, da begge hold slog op i banen, og det hele var afgjort.

Kevin Durant havde aften med en voldsom statline – 33 point, 13 rebounds, 6 assists, 5 blocks og 3 steals. Steph Curry lavede sin første triple double i Playoff nogensinde med 32 point, 10 rebounds og 11 assists. Derudover lavede Klay Thompson 22 point, Draymond Green 12 samt Livingston og Clark 10.

Hos Cleveland var LeBron James igen dominerende ligeledes med en triple double – 29 point, 11 rebounds og 14 assists. Kevin Love lavede 27 point og Kyrie Irving 19. JR Smith kom tidligt i fejlproblemer og endte med et rundt 0.

Cleveland Cavaliers må holde modet oppe med det faktum, at de har tabt de to første kampe med 7 point færre, end de gjorde sidste år. Her blev det det nederlag på samlet 48 i de to første kampe, mens det i år er holdt på blot 41. Særligt nederlaget på 110-77 sidste år i kamp 2 kunne mærkes, men historien sluttede lykkeligt for Cavs.

Natten til torsdag mødes de to hold igen, og du kan følge kampen på TV2 Sport kl. 03.00 fra Qicken Loans Arena.

https://www.youtube.com/watch?v=E4Jdu7YdfCc

https://www.youtube.com/watch?v=rjfzO9cu0us

Foto: Flickr – Keith Allison

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...