Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

En defensiv kamp i vente mellem Fenerbahce og Panathinaikos

Mike James fra sin tid i Panathinaikos - V.Stolis - Paobc.gr

Der står meget på spil i aftenens Euroleague-opgør mellem Fenerbahce (6) og Panathinaikos (5), der kæmper en intern kamp, om femtepladsen på tabellen.

Hjemmeholdet har tabt fire ud af deres sidste seks kampe, og er dermed mere end sultne efter at vende den negative stime i en sæson, hvor de ikke har levet op til forventningerne.

Sidste år skrev Fenerbahce historie, da de spillede sig til Final Four, og i sidste ende også Finalen i Euroleague. Begge ting skete for første gang i klubbens historie. Et år, og en dominans i spillet, som de har haft svært ved at gentage, da de midtvejs i denne sæson efter 17 kampe, har ‘’blot’’ 10 sejre og 7 nederlag. For at sammenligne med sidste år, havde de i hele sæsonen seks nederlag i ALT i turneringen!

Tyrkerne har dog i en stor del af sæsonen, manglet den serbiske profil Bogdan Bogdanovic, der i starten af januar endeligt fik comeback, efter sin skade. Herudover skrev man i sidste uge under, med den tidligere 2013 first round-pick i NBA-draften, Anthony Bennett, der formentligt kan få sin debut torsdag aften. Dermed er der håb forude for at Fenerbahce kan finde niveauet frem, og nå Final Four, som i år afholdes netop i Istanbul, hvilket er deres store drøm.

I Athen har man omvendt ikke haft ligeså store forventninger, som i Istanbul. Panathinaikos begyndte denne sommer en ny genopbygning af holdet, med en ny træner, og et farvel og tak til den græske legende Dimitris Diamantidis, der efter 12 år i Panathinaikos, lagde skoene på hylden.

Nick Calathes har umiddelbart gjort afskeden med Diamantidis på banen til en blød overgang, eftersom han har været én af holdets absolut største profiler. Men udover det, har tingene ikke just været rosenrøde – Ihvertfald ikke i starten.

Kort inde i sæsonen, blev de grønnes træner Argyris Pedoulakis nemlig fyret, og den tidligere FC Barcelona træner Xavi Pascual tog over. Dette har indtil videre vist sig, som den rette beslutning. Det kommer dog alligevel til at tage tid, at få Panathinaikos til tops, som i årene mellem 2000-2011, hvor klubben vandt hele fem Euroleague-titler.

På trods af de to vidt forskellige situationer holdene står i, minder de rent faktisk meget om hinanden i begge ender af banen. Begge hold spiller langsomt i angrebet, hvilket gør at de kun scorer lidt under 80 point pr. kamp i gennemsnit. I den anden ende af banen, er det et aggressivt forsvar, der kendetegner dem. Rent faktisk har både Fenerbahce og PAO, to af de bedste forsvar i Euroleague, og derfor kan opgøret i aften blive en noget defensiv affære.

Sidste møde mellem de to mandskaber er tilbage i december måned, hvor grækerne vandt på hjemmebane med 81-70. Statistisk set fører Panathinaikos de indbyrdes opgør med 7-14. Men i deres 21 møder i Euroleague har hjemmeholdet vundet hele 18 gange.

På baggrund af deres sidste ti indbyrdes opgør har Panathinaikos vundet seks kampe. Fenerbahce har omvendt vundet samtlige fire opgør på hjemmebane, hvilket det også forventes af dem at de gør i aften.

Du kan se kampen mellem Fenerbahce og Panathinaikos i aften fra kl. 18:25 på TV3 SPORT 1 og/eller Viaplay.dk.

Læs også

Fenerbahce forstærker sig med tidligere første pick i NBA-draften

Milos Teodosic vinder prestigefyldt pris foran NBA-stjernerne

NBA kalder på Milos Teodosic

Foto: V.Stolis – Paobc.gr

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...