NBA-kommisær, Adam Silver, og spillerforeningen er angiveligt meget tæt på at nå til enighed om en ny ramme for kontrakter til NBA-spillerne.
Dette kommer især til at gavne spillere som den tofoldige MVP Stephen Curry, da han har spillet hos Golden State Warriors, siden han blev draftet i 2009.
Den 28-årige skarpskytte står nemlig til at gå fra – i NBA-optik – ydmyge $12 millioner om året til hele $36 millioner næste sæson, når der skal forhandles ny kontrakt på plads.
Stephen Curry befinder sig i den afsluttende sæson af en fire-årig kontrakt, som samlet har givet ham $44 millioner.
En ny regel, i aftalen mellem NBA-organisationen og spillerforeningen, gør nemlig, at han kan stå til at skrive under på en fem-årig aftale, som kan løbe op i hele $207 millioner dollars – hvoraf han vil få $47 millioner udbetalt i 2021-22 sæsonen – altså mere end hans nuværende kontrakt sammenlagt.
Den omtalte regel er dog meget indsnævret, da man skal opfylde nogle meget elitære krav for at gøre sig berettiget til den astronomiske løn.
NBA's obsession with having teams keep players forever remains weird to me. They already get 8+ years guaranteed. (via @TimBontemps) pic.twitter.com/coR2j8DG90
— Yaya Dubin (@JADubin5) December 16, 2016
Som det kan ses i ovenstående tweet, opfylder Curry alle krav for at modtage denne kontrakt.
Hvis Stephen Curry så, af en eller anden årsag, vil skifte hold, kan han “kun” se frem til at modtage maksimalt $135 millioner over en fire-årig aftale – altså en forskel på svarende til omkring en halv milliard danske kroner.
Dette giver endnu en grund til, at Golden State Warriors’ fanskare nok ikke skal være bange for at miste deres darling til sommer.
Foto: Keith Allison, Flickr









































































