Natten til torsdag var der lagt op til et opgør, hvor Sacramento Kings ville gæste Philadelphia 76ers. Det kunne ligne et spændende opgør, hvor Joel Embiid for alvor ville have muligheden for at vise, hvad han kunne mod DeMarcus Cousins.
Grunden til kampen blev udsat var, at NHL holdet Philadelphia Flyers kort tid inden opgøret havde spillet en kamp på Wells Fargo Center, som bliver delt af begge hold. Banen bliver både brugt til ishockey og basketball, hvilket gør at underlaget konstant skal skiftes. Så banens tilstand havde taget skade af det efter den seneste ishockey kamp, og de ville ikke risikere at der skulle ske noget med spillerne på banen.
Det var meningen kampen skulle have været afviklet natten til torsdag nat kl. 1 dansk tid, men det blev først annonceret en time senere, efter lang tids venten at kampen ville blive udsat.
76ers var meget undskyldende overfor fansene, og klubben var klar til at give dem billeterne til den næste kamp mellem de to hold. Desuden vil de også give en billet til dem, der var kommet til en kamp i december. Fansene har valget mellem en Denver Nuggets, Toronto Raptors eller en Brooklyn Nets kamp. Der bliver også tilbudt rabat på parkeringspladser til disse kampe.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































