Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Stor profil fortsætter for Horsens IC

Horsens IC er igang med sin anden DM-finale i træk, og denne succes ønsker klubben tilsyneladende at fortsætte mange år i fremtiden.

Allerede nu kan klubben nemlig præsentere store nyheder for den kommende sæson.

En af klubbens vigtigste brikker og profil, Vedran Borovcanin, har nemlig valgt at forlænge med de gule. Den nye kontrakt lyder på imponerende tre yderligere sæsoner for Horsens IC og i den danske bedste række. Og det er da heller ikke en overraskelse at de gule ønsker at beholde Borovcanin der er igang med sin bedste sæson hidtil, med 19.8 point, 7.2 rebounds, 3 assists og 2.3 steals pr. kamp.

Vedran kom til Danmark og Horsens IC tilbage i 2013, og spiller i øjeblikket sin tredje sæson for de gule. Tre sæsoner der har bragt Horsens IC tilbage i toppen af dansk basketball, og tre sæsoner hvor Borovcanin med sit fantastiske spil på banen har imponeret hele det danske basketball publikum.

Vedran Borovcanin har sammen med Horsens IC i de seneste tre sæsoner, vundet DM-finalen en enkelt gang, 1 DM-bronzemedalje, 1 guldmedalje i pokalturneringen og 1 sølvmedaljer i pokalturneringen.

I sine tre sæsoner har han snittet 16.8 point, 6.9 rebounds, 3.3 assists og 2.9 steals pr. kamp. Imponerende stats af den 31-årlige forward der altså kan se frem til at hjælpe de gule mod yderligere succes de kommende år.

Foto: Boba Keseric

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.