Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Svendborg Rabbits overkom forfærdelig første halvleg

Svendborg Rabbits vandt mandagens opgør i Kaninhulen mod SISU Men. Sejren blev sikret efter en god anden halvleg, hvor Svendborg viste den klasseforskel, der også burde være imellem de to mandskaber. Svendborg Rabbits vandt kampen 103-76.

Svendborg Rabbits skulle forsøge at bygge videre på sejrsstimen, efter de i de to seneste opgør er blevet til overtidssejre over de østjyske hold Bakken Bears og Randers Cimbria. I dagens opgør hed modstanderen SISU Men, der havde tabt deres foregående fire opgør. Udeholdet startede kampen med August Hass, Devin Cherry, Alassan Touray, Frederik Rungby og Ziko Grubovic, mens hjemmebaneholdet gik stort fra kampstart med en startopstilling bestående af Brandon Rozzell, Claus Magaard, Darious Moten, Trevor Noack og Liam Potter.

Liam Potter startede perioden forrygende for Svendborg Rabbits, og han var således manden bag hjemmeholdets første syv point. Det var helt tydeligt, at Svendborg havde en klar gameplan om at få bolden ind under kurven. Potter blev lidt overraskende skiftet ud til fordel for Axel Karason efter tre minutter af kampen.

Det efterlod Noack som Svendborgs big guy, og han scorede Svendborgs fem efterfølgende point, hvilket bragte Kaninerne foran med 12-6.

SISU kom bedre med i opgøret, hvor særligt Hass og Touray spillede aggressivt og tog den godt til kurven. Rungby scorede periodens sidste point, da han eksekverede et trepointsforsøg til stillingen 22-25 til gæsterne.

Rozzell bragte balance i regnskabet fra anden periodes start, og Svendborg Rabbits begyndte stille og roligt at komme bedre i kontrol. De havde dog et stort problem i forsvaret, hvor de gav alt for mange lette point væk. Særligt Porta virkede fuldstændigt uengageret og ligeglad med den del af banen. De to hold kunne dog ikke løbe fra hinanden, hvorfor perioden sluttede med en føring på 49-45.

I pausen må Svendborg Rabbits head coach Arnar Gudjonsson have været ildglødende som en islandsk vulkan. Hjemmeholdet kom nemlig forvandlet ud til tredje periode, hvor Svendborg Rabbits for alvor begyndte at vise den klasseforskel, som der bør være på de to mandskaber.

Kaninerne startede perioden ud med 13-2 run, hvilket bragte dem foran med femten point. Det hul formåede SISU ikke at hente ind på, og Svendborg Rabbits vandt perioden 33-19. Det gav dem en føring på 82-64 inden fjerde periode.

SISU lignede i fjerde periode et hold, som havde erkendt nederlaget var på vej. De havde store problemer i begge ender, og de scorede blot fem point i periodens første små otte minutter. I den anden ende scorede Svendborg efter behag, og de kom i slutningen af kampen foran med 32 point. SISU fik reduceret en smule på resultatet, som slutter 103-76 til Svendborg Rabbits.

Svendborg skal forsøge at snuppe deres fjerde sejr i træk, når de den 29. december møder Team FOG Næstved på udebane. SISU spiller samme dag en særdeles vigtig kamp, når de skal til Nørrebro for at møde Stevnsgade SuperMen i en direkte duel om ikke at være ligaens bundprop.

Udvalgte stats:

Svendborg Rabbits:
Brandon Rozzell – 22 pts, 8 ast, 6 reb.
Liam Potter – 17 pts, 6 reb.
Darious Moten – 14 pts, 8 reb.

SISU Men:
August Hass – 21 pts, 3 ast.
Frederik Rungby – 14 pts, 11 reb.

(Foto: Vildmedfoto.dk, Trine)

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har i de seneste dage offentliggjort flere store nyheder på spillerfronten frem mod næste sæson. Det gælder både afskeden med en af...

Basketligaen

William Jelle forbliver en kanin frem til 2027, efter han har skrevet under på en kontraktforlængelse.

Basketligaen

Efter et ophold på Island er Adam Heede-Andersen tilbage i Basketligaen. Fredag er han blevet præsenteret som ny Svendborg Rabbits-spiller.