Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Brandon Rozzell – Anden halvleg var svær for os

Foto: Hanne Henriksen

Svendborg Rabbits har ikke just fået den bedste start på sæsonen i år, til forskel for Brandon Rozzell der har været kaninernes bedste mand.

Efter en snæver sejr over Hørsholm 79ers i første kamp, blev det i går til et nederlag til Næstved på udebane med de overbevisende cifre 91-73.

Svendborg Rabbits sad ellers i føresædet i en lang del af kampen. Men i anden halvleg overtog hjemmeholdet kampen, og skruede op for tempoet hvilket resulterede i brændte skud og fejl af gæsterne.

”De har et rigtig godt hold, og ud fra hvad jeg har fået af vide har det aldrig været nemt at komme til Næstved og vinde. Derudover er de godt coachet, og de skyder bolden rigtigt godt,” udtaler Brandon Rozzell til Fullcourt, og fortsætter med at fortælle hvad der gik galt i anden halvleg.

”Anden halvleg var svær for os, og jeg tror vi kom lidt for langt væk fra vores gameplan og så brændte vi en masse nemme skud som vi normalt burde ramme. De fik muligheden for at tage over efter vores fejl, og det må vi nå at få rettet på inden lørdag.”

Læs også: Chris Gabriel – Forventningerne er højere i år

Brandon Rozzell virkede til at have nogle problemer med knæet efter et fald i anden halvleg, men Svendborg-profilen fortæller at det hele er i orden og at han er klar til at spille på lørdag.

”Mit knæ er fint. Det var blot et simpelt slag efter at have faldet.”

Rozzell snitter efter blot to kampe 35 point, 7 rebounds, og 2.5 assists pr. kamp, og han er derfor en spiller som de absolut ikke kan undvære. Men på trods af hans gode spil, har det alligevel set ud som om at det hele ikke helt klikker for Svendborg. Grunden til dette er ifølge den amerikanske profil at holdet ikke har haft så meget tid med træner, Craig Pedersen, der jo som bekendt har været til EM med Island denne sommer.

”Jeg tror ikke vores hold mangler noget, vi er et godt hold. Men vi er stadigvæk igang med at lære nogle ting af vores træner, eftersom han først kom til Svendborg en uge før den første kamp, pga. han var med til EM med det islandske landshold. Så vi er stadigvæk i en processe hvor vi er ved at lære hinanden at kende. Vores forward, Trevor Noack er desuden skadet, og han er en nøglespiller for vores hold.”

På trods af den knap så gode start på sæsonen, er der ingen bekymringer i truppen understreger Rozzell.

”Ingen i truppen er desuden bekymrede, eller forventer at vi leverer fra nu af. Men vi tager alt det vi har lært fra kampen mod Næstved med og er klar til et nyt opgør på lørdag.” afslutter den amerikanske profil med at fortælle.

Næste kamp for Svendborg Rabbits finder sted på lørdag når de tager i mod Stevnsgade på hjemmebane kl. 15:00.

Foto: Hanne Henriksen

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Dansk Basket

I weekenden 31. januar–1. februar blev årets ungdomspokal Final 4 afviklet i Vejlby-Risskov Hallerne i Aarhus, hvor der blev kåret ni forskellige pokalmestre på...

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har i de seneste dage offentliggjort flere store nyheder på spillerfronten frem mod næste sæson. Det gælder både afskeden med en af...

Basketligaen

William Jelle forbliver en kanin frem til 2027, efter han har skrevet under på en kontraktforlængelse.