fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Kan Bakken Bears komme tilbage på tronen?

Bakken Bears havde bestemt ikke en optimal sæson sidste år, man kunne slet ikke følge op på forrige sæsoners succeser, med mesterskab, pokalturneringer og videre deltagelse i Eurochallenge.

Østjyderne kørte ellers den vanlige stil i grundspillet, hvor man blot led 3 nederlag i 27 kampe. Samtidig havde man dog problemer i EuroChallenge, hvor man ikke havde helt den samme power som sidste år. Man røg ind i skader på Thomas Lærke og Sebastian Åris. To vigtige unge guards, som man i den grad manglede i guard-rotationen. Der blev derfor trukket store veksler på den lille Maurice Acker, som dog først kom ind på holdet, som den tredje amerikaner i sæsonen. Den usikkerhed der var omkring pointguard-pladsen, kan nok bære en del af skylden for den lidt rodede sæson.

Spaniere rykker ind

I år har man fundet en spændende spansk coach i Israel Martín, som ligeledes har hentet en spændende spansk pointguard med sig. Charles Bivia burde blive en profil i Basketligaen næste sæson, for med en lang række af kampe for forskellige klubber i både den anden bedste række, og fra den bedste liga i Spanien, har han i den grad evnerne til at dominere basketligaen.

Udover ham har man fået tilgang af de danske profiler Mikkel Plannthin og Darko Jukic. De to bliver en fornøjelse igen at opleve i Danmark for fuld styrke. Førstnævnte kom lidt hovedkulds tilbage til Svendborg mod slutningen af sidste sæson, og formåede ikke helt at vise sit potentiale.  På guardpladserne ser Bakken Bears umådeligt stærke ud, og kigger man på sidste sæson, så så man vigtigheden af et solidt guardteam.

Chris Christoffersen - Bakken Bears - Vildmedfoto.dk

Chris Christoffersen får formentlig en hård sæson, da han skal deltage i Vild Med Dans på TV2, samtidig med Baskeligaen er i fuld gang. Foto: Trine, Vildmedfoto.dk

Det var i den grad her Horsens dominerede, med Skyler Bowlin, Vedran Borovcanin og Marquis Addison. Men nu forsøger Bakken Bears altså at dominere den facet af spillet igen. Man kan med Charles Bivia, Mikkel Plannthin og Thomas Lærke, mønstre et solidt guardteam, som lige nu ser ud til at være ligaens stærkeste. Team FOG Næstved ser dog ud til at have materialet til at konkurrere med dem, men her er der dog flere ubekendte nye spillere. På papiret ser de dog ud til at kunne blive spændende at følge, men alle ved vel efterhånden at Youtube-klip ikke altid er værd at regne med. Især ikke for unge spillere der komme direkte fra college. De ubekendte har man ikke så meget af i Bakken Bears i år. Man har hentet danske profiler ind, og spillere man kender fra tidligere. Noget man formentlig har lært efter sidste sæsons fejlindkøb.

Amerikanere er yt i Aarhus

Truppens eneste amerikaner, er i skrivende stund Keane Thoman, som tidligere har optrådt for Horsens. Sidste sæson var han en tur i 1. division for at spille for BMI. Siden hen har han fundet en dansk kæreste, og fået fast job i Danmark. Og ja, Keane Thoman, var vel ikke den største profil i ligaen i sine to sæsoner i Horsens. Men når der render en centerprofil rundt i ens by, med et solidt touch, som man formentlig har kunne få billigt, ja så er det helt logisk at Bakken Bears har valgt Thoman.

Han bliver dog næppe en starting center, for udover ham har man hentet en spændende senegalesisk center. Michel Diouf er ligeledes kommet ind på en anbefaling fra deres nye spanske coach. Diouf kommer nemlig fra den anden bedste række i Spanien. Han beskrives som en meget atletisk spiller, som har sine forcer i forsvaret, og har desuden et solidt mellemdistanceskud. Alt i alt lyder han som en solid udlænding som man kender dem i Danmark. Umiddelbart ser det ud til at det er her Bakken Bears har deres svagheder, men de kan selvfølgelig nå at hente mere kvalitet ind før sæsonstart eller midt i sæsonen, på trods af at man har meldt ud at man er færdige med at sammensætte truppen. Man har nemlig kun udfyldt 1 af sine 3 amerikaner-licenser.

Nicolai Iversen, Bakken Bears, Team FOG Næstved, Vildmedfoto.dk

Nicolai Iversen og Chris Christoffersen er klar til at tage en tørn mere for Bakken Bears i Europa. Foto: Trine, Vildmedfoto.dk

Bakken Bears er klar til ny Europæisk turnering

Aarhusianerne har igen tilmeldt sig den europæiske turnering, som i år har skiftet struktur. Nu hedder turneringen FIBA Europe Cup, og altså ikke Eurochallenge længere. Her er turneringen delt op i en øst og en vest conference. Med gruppespil, som man kender det fra EuroChallenge. Derudover er der pengepræmier på højkant og det er netop derfor at FIBA har valgt at skrotte den gamle turnering for at tilbyde klubberne bedre præmisser ved deltagelse. Her er Bakken kommet i en gruppe, som efter alt at dømme ikke er helt umulig at komme videre fra. Der er dog et solidt hold med i gruppen, som må forventes at nappe 1. pladsen, det drejer sig om det Tjekkiske hold CEZ Nymburk.

Om man er bedre rustet til opgaven i år vil tiden vise. Men det faktum at man ved hvad man har at gøre godt med, kan vise sig at være en enorm fordel i forhold til sidste år. Man har erstattet Jo Harris med Darko Jukic, som over tid formentlig vil vise sig at være en klar forstærkning. Ikke mindst fordi han er der fra sæsonstart. Mikkel Plannthin erstatter Kaido Saks, som holdets shooting guard. Saks startede godt, men sidste del af sæsonen var han nærmest ubrugelig for bjørnene. Inside vil man formentlig også bedre kunne matche de europæiske modstandere, når man har sendt Søren Ege på pension og sagt farvel til talentet Lasse Elbæk. Derfor tæller insiderotationen nu de rutinerede Chris Christoffersen og Nicolai Iversen, sammen med Michel Diouf og Keane Thomann.

Så alt i alt ser det fornuftigt ud for Bakken Bears, og med 2 resterende udlændinge-pladser, har man også plads til at handle ind senere, hvis det viser sig at man mangler noget power til rotationen. Og alt efter om Horsens IC for hentet flere solide spillere ind inside, så ligner Bakken Bears et hold der kan komme tilbage på tronen som Danmarks Bedste Basketballhold.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Estiske Keila Coolbet blev sat på plads af Bakken Bears, der sejrede på udebane med cifrene 48-82.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Bakken Bears

Bakken Bears kom godt fra land i den nye sæson i European North Basketball League, da engelske Bristol Flyers blev slået med 83-72.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede sæsonens første sejr, da de gæstede Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-103 i Bakkens favør.

Bakken Bears

Horsens IC fik en drømmestart på den nye sæson, da ærkerivalerne Bakken Bears blev slået på imponerede vis med 72-90.

Bakken Bears

19-årige Andreas Holst fortsætter endnu en sæson som spiller for både Bakken Bears og Bears Academy.

Bakken Bears

Bakken Bears-stjernen Darko Jukic har skrevet under på en toårig kontraktforlængelse, skriver aarhusianerne på Facebook.