I aften kunne Team FOG Næstved præsentere endnu en udenlandsk profil. Det drejer sig om den 201 cm høje amerikaner James Anacreon. Han er 25 år, og har haitiansk pas, hvilket gør ham til cotonou spiller. Dermed har Team FOG Næstved stadig plads til en ekstra amerikaner.
James Anacreon spillede sin første pro sæson i europa, i Bulgarien. Her snittede han 23 minutter, 11 point og 5 rebounds. Mest bemærkelsesværdigt, må det være at han har ramt 36% på sine 3 pointsforsøg. Det kunne tyde på at man har hentet en solid power forward, som samtidig kan ramme fra distancen. I sidste sæson har han været et smut i Mexico hvor hans stats er nogenlunde sammenlignelige. I Mexico, havde han dog ikke nær så mange forsøg fra 3 pointsland.
”Vi har søgt at finde en stærk partner til Chris Gabriel. Det har vi nu. Vi har samtidig to unge og yderst talentfulde danske spillere i form af Mathias Bak og Tobias Tita. Begge kan bidrage med kvalitet på power forward positionen. Jeg forventer, at James Anacreon bliver en dominerende figur på det mandskab, som vi stiller med efter sæsonen. Vi er ved at være i mål med truppen, og mangler således kun 2 spillere, før vi er i mål. Der er sponsorer, der er gået ekstraordinært ind til den kommende sæson og har bakket op med penge direkte til den sportslige satsning. Derfor satser vi på at stille med et forbedret mandskab i den kommende sæson. Det har gjort en afgørende positiv forskel,” fortæller direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen.
Team FOG Næstved meddeler at man er tæt på endnu en guard, mens man fortsat leder efter en backup til Chris Gabriel på centerpositionen. James Anacreon er holdets 10. Spiller.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































