fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Aalborg Vikings

Stort spørgsmålstegn ved hvem der er at finde i ligaen til næste sæson

Det skulle angiveligt ikke være en sen aprilsnar – Værløse BBK ønsker ikke at spille i Basketligaen til næste sæson.

Værløsespillerne har knap nok nået at fejre deres sejr i nedrykningsserien over Aalborg Viking, før klubben har udsendt en pressemeddelelse om at man ikke ønsker at blive i ligaen.

Værløse slog Aalborg Vikings i nedrykningsserien sikkert med 3 sejre der betød endnu et år i den bedste danske basketball række. Dette ønsker klubben dog tilsyneladende ikke i følge af nedestående pressemeddelelse fre bestyrelsen i klubben i går torsdag.

”VBBK har med gårsdagens sejr forsvaret vores ret til fortsat at spille i ligaen – evnerne og ”mandsmodet” er der! Vi har imidlertid også måtte sande, at dét at deltage på højeste niveau i dansk herre-basket kræver et helt anderledes organisatorisk, økonomisk og sprogsligt setup, end vi på nuværende tidspunkt har i VBBK.”

”VBBK ønsker derfor til sæson 15/16 at stille op i 1. division herre. Dette vil give os rammerne for at fortsætte den sportslige udvikling af vores talenter samtidigt med, at vi etablerer det nødvendige organisatoriske og økonomiske setup, der er påkrævet for, at vores ambitioner om en tilbagevending til ligaen kan opfyldes.”

En ting er dog afgørende i denne sag – Trækker Værløse sig fra ligaen SKAL de rykke ned til 2. Divisionen som reglerne fortæller, dette er dog ikke noget klubben ønsker. Der arbejdes derfor på at man kun rykkes ned til 1. Divisionen. Kan dette ikke lade sig gøre, har klubben dog tænkt sig at blive i Basketligaen. Sjællænderne mangler angiveligt et sted mellem 300.000 – 500.000 kr. i det nuværende budget, for at kunne etablere de nødvendige ændringer i både trup og organisation.

Læs også: Johnell Smith – Vi har holdet til at vinde mesterskabet

Spørgsmålet er nu hvad der kommer til at ske, i og med at man endnu ikke er sikre på en oprykker fra 1. divisionen, da Stevnsgade har udtrykt at man KUN rykker op fra 1. Divisionen til Basketligaen, hvis man kommer i finalen, og hvis man vinder denne. Det er altså endnu ikke sikkert at københavnerne rykker op. Stevnsgade spiller i øjeblikket i semifinalen mod EBAA, hvor serien er uafgjort 1-1. Vinder Stevnsgade næste kamp, så er de i finalen.

Det er altså på nuværende tidspunkt uklart, hvem der kommer til at blive i ligaen, og hvem der rykker ud, om der overhovedet er et hold der rykker ud af Basketligaen hvis ikke Stevnsgade ønsker at rykke op, og heller EBBA, Køge eller BMI, der ligeledes spiller om en finaleplads i 1. Divisionen.

Spørgsmålet er samtidigt om Aalborg Vikings selv ønsker at blive i ligaen efter at man har haft de samme problemer som Værløse BBK mht. det organisatorisk og økonomiske setup.

Værløse endte i år på en 9. plads i Basketligaens grundspil, imens den bedste placering har været en 7. plads i 2011/2012 sæsonen. De har været i ligaen siden 2010/2011.

(Foto: Vildmedfoto.dk)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

Trods en flot første halvleg led Bears Academy lørdag eftermiddag et nederlag til Randers Cimbria på 93-73.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede sæsonens første sejr, da de gæstede Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-103 i Bakkens favør.