NBA All-Star weekend endte traditionen tro i søndags med et brag af en All-Star kamp, mellem øst og vest.
TEAM West måtte undvære 3 startere grundet skader, både Kobe Bryant, Blake Griffin og Anthony Davis var ude. Dog havde West, på trods af de 3 skadede spillere, et stjernespækket mandskab.
LeBron James startede som fyr og flamme fra TEAM East. Kampen var dog i 1. halvleg præget af manglende forsvarsspil, som gjorde at der ved pausen var scoret hele 165 point (83-82 i TEAM West favør). Kampen bølgede frem og tilbage og var i den grad underholdende. Der var en masse 3-points scoringer, flotte alley-oops og fantastisk flotte driblinger. Fra Team West var specielt Russell Westbrook varm og endte kampen med 41 point, kun 1 point fra at tangere Wilt Chamberlains scoringsrekord i en All-Star kamp, på 42 point fra 1962.
All-Star kampen, såvel som hele weekenden, var endnu engang en succes, der fungerede godt som et lille afbræk i NBA stjernernes ellers hårde sæson. MVP for kampen var Russell Westbrook og TEAM West endte med en 5 points sejr, 163-158. Der er en yderst spændende afslutning på NBA sæsonen 14/15 i vente, hvor alle hold vil give alt for at ende i slutspillet.
Hvis du ikke har set All-Star kampen, kan du se Highlights fra kampen her:
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































