Aftenens TV kamp på TV2 Sport står mellem de netop kårede pokalmestre, Horsens IC og overraskelsen fra Copenhagen Wolfpack. Selvom det er en kamp mellem nummer 2 og 3 i ligaen, så ligner det ikke en sejr hjemmeholdet bør få problemer med.
Horsens kommer til kampen med en fornem sejrsrække på 6, mens Wolfpack blot har 2 sejre. Horsens har derudover blot tabt en enkelt af sine sidste 10 kampe, Wolfpack har fået nederlag i 3 af de tilsvarende.
I Horsens har man, efter stadig uforklarlige årsager, måttet sige farvel til Emmanuel Mbe, mens man formentlig fortsat må undvære sin center Baye Keita, som i pokalfinalen fik et vrid i sit ene knæ. Til gengæld har man ikke Niels Krogh med, han har været i karantæne.
Copenhagen Wolfpack har ikke meldt om nogle skader til kampen.
Til dem der ikke sådan har set Basketliga før, så er det en god idé at holde øje med Horsens nummer 12 Skyler Bowlin, som er pointguard på holdet, og som kan tænde godt op under 3 pointskudende. Derudover er der nummer 9 Vedran Borovcanin som kan score fra stort set alle positioner på banen.
For Københavnerne er det nummer 4 Ryan White der skal holdes øje med, selvom han ikke er banens største spiller så er han en fornøjelse at se i aktion. Derudover så må den danske landsholdspiller Iffe Lundberg også nævnes, han spiller i trøje nummer 6 og han har en helt utroligt hurtighed, samtidig med han har størrelsen og de atletiske evner.
TV2 Sport sender fra kl. 19:00.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































