Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Hørsholm 79ers anfører fortsætter som forventet

Det var forventet at Frederik HN ville fortsætte for nordsjællænderne fra Hørsholm, og nu er dette også officielt.

Frederik Hougaard Nielsen - Bakken Bears - Per Wied

Den 26-årige guard og Hørsholm anfører glæder sig til endnu en sæson for 79ers hvilket samtidigt bliver hans 8. sæson i den bedste danske række.

– Jeg glæder mig til næste sæson starter, da nye tiltag i organisationen og en ny spændende træner gør udsigterne gode. Vi kommer til at kæmpe hårdt om hvert eneste point og om overlevelse i Basketligaen, og derfor er det vores ambition at være det hold, der er bedst forberedt og spiller med mest energi. Hvis vi kan opfylde de to mål, er vi gunstigt stillet i forhold til at nå næste års slutspil, fortæller Frederik i klubbens pressemeddelelse.

Frederik blev af sine kolleger kåret som Årets Forsvarsspiller, og med sine 5,7 assists per kamp viste Frederik igen, hvorfor han er en af landets bedste point guards. Den nye 79ers coach, Miguel Angel Hoyo, har også stor tiltro den hurtige Hørsholm’er:
– Frederik er en meget intelligent spiller og han skal være vores hjerne og hjerte i begge ender af banen. Han er den spiller, der skal kickstarte vores forsvar og alle de andre skal matche hans energi. I angrebet skal Frederik hele tiden hjælpe holdet med at finde en bedste afslutning, om det så er sin egen en mod en chance eller sætte de andre op. Han er omdrejningspunktet på holdet.
Med Frederik Hougaard Nielsen, amerikanske Rob Fields og unge Sikander Tajik Nielsen har Hørsholm 79ers nu udfyldt guardpladserne og klubben melder ud at man vil i løbet af de næste par dage kunne præsentere flere spændende spillere.

(Foto: Per Wied)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.