Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Aalborg Vikings

Aalborg Vikings leverer ugens anden overraskelse, vinder efter overtid!

Aalborg Vikings stod for ugens anden overraskelse, da de torsdag aften vandt over topholdet Horsens IC med 89-97 efter overtid. Vikingernes tre amerikanere blev noteret for sammenlagt 78 point (29, 27 og 22 point). 

Joey Haywood - Vedran Borovcanin - Horsens - Aalborg - Mikkel Thomasen

Horsens IC lagde godt ud i første periode ved at vinde 29-18, og Aalborg Vikings var baggud i godt og vel hele kampen efterfølgende, da de torsdag aften gæstede Horsens IC. Men i fjerde periode kommer vikingerne faretruende tæt på hjemmeholdet fra Horsens, og gør opgøret yderst interessant.

Med 40 sekunder igen af fjerde periode er de gule ellers foran 81-74, men blandt andet en sikker Joey Haywood fra straffekastlinien sender kampen ud i overtid. Skyler Bowlin havde ellers chancen for at lukke kampen med 9 sekunder igen på uret, men brænder sit trepointsforsøg.

Læs også: Værløse udnyttede Næstveds svage forsvarsspil

I overtiden er det gæsterne der er bedst. Horsens IC taber i overtiden 6-14, og dermed også kampen som ender 89-97 til Aalborg Vikings, der højest overraskende vinder over de gule fra Horsens. En dårlig anden halvleg kostede altså Horsens IC sejren, som Aalborg Vikings udnyttede fuldt ud.

Aalborg Vikings sender med denne sejr Hørsholm 79ers ned på en 8. plads på tabellen og indtager selv en 7. plads. I den anden lejr skal Horsens IC nu kæmpe yderligere om at holde fast i deres 4. plads på tabellen og hjemmebane fordelen når slutspillet skydes igang. Dermed får ligaen den tætteste og mest spændende afslutning i lang tid, før slutspillet om få uger skydes igang.

Topscorer

For hjemmeholdet fra Horsens strålede Vedran Borovcanin endnu engang med 28 point, 6 rebounds og 3 assist, efterfulgt af Skyler Bowlin med 22 point, 7 assist og 1 rebound.

Aalborg Vikings bedste blev Joe Burton med sin double-double på 27 point, 26 rebounds og 4 assist, efterfulgt af Joey Haywood med 29 point, 4 rebounds, 2 assists, og Hilary Haley med 22 point 6 rebounds og 1 assist.

(Foto: Mikkel Thomasen)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.