Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Brooklyn Nets

NBA Blog: Hvordan man ikke opbygger et mesterskabshold

Brooklyn Nets har samlet set de næsthøjeste lønninger i NBA. Derfor kan man godt tillade sig at være lidt skuffet over, at holdet ikke har klaret sig bedre, end de har i indeværende sæson. Stadig må man dog tænke på, at det er holdets første sæson, og at franchisen for første gang siden 06-07 sæsonen ser ud til at nå slutspillet.

For en franchise, der var nødt til at manifestere sig i folks bevidsthed fra start, har man været nødsaget til at lave nogle handler, og skrive under med nogle spillere til nogle ret overbetalte kontrakter. Allerede da man i sin tid byttede sig til Deron Williams i en handel med Utah Jazz, viste man, at man var i vind-eller-forsvind mode, og for at få Deron til at blive en del af det nye Brooklyn hold var man nødt til, at vise hvor interesseret man var i at vinde NU, frem for at vente et par år.

I den handel røg Derrick Favors den anden vej til Utah. Favors har gennem flere sæsoner været set som et stort talent, og man kan undre sig over, hvorfor han rent faktisk ikke får mere spilletid i Utah, end det er tilfældet, hvilket Morten Stig Jensen og undertegnede diskuterede for et par dage siden. Favors repræsenterer fremtiden i NBA, hvor Deron Williams klart repræsenterer nutiden. Derfor var man nødt til at følge op på den handel med flere transaktioner.

Det har ført til nogle – på langt sigt – dårlige handler, som de færreste franchises ville have specielt godt af. Netop i Brooklyns tilfælde har man dog den pengestærke Mikhail Prokhorov, der ikke bekymrer sig specielt meget om luxury tax og lignende. Stadig må man dog undre sig blandt andet over beslutningen om at give Kris Humphries 24 millioner dollars over to år – Humphries er netop røget ud af rotationen i Brooklyn, hvorfor det heller ikke giver mening, at man ikke prøvede mere aktivt at flytte ham ved den netop overståede trade deadline.

Meget har været sagt om Joe Johnsons kontrakt, og han har bestemt ikke retfærdiggjort den – hverken i sin tid i Atlanta, eller i den tid, han har været i Brooklyn. Man ofrede unge spillere og en gunstig økonomisk fremtid til fordel for Johnson i håbet om at beholde Williams på holdet, hvilket jo lykkedes. På den baggrund kan man kalde det en lille sejr.

Mest hovedrystende er det dog, at man smed et højt draft pick væk for Gerald Wallace. Den 30-årige har i denne sæson været en skygge af sig selv, hvilket afspejles af statistikkerne. Wallace’s tal er nede over hele linjen. Han er både mindre effektiv, og producerer heller ikke i nærheden af det han gjorde før denne sæson. Wallace’s per 36 statistikker har ikke været så dårlige siden hans 3. år i ligaen, hvor han ikke fik meget spilletid. Portland modtog for Wallace det draft pick, der endte med at blive Damian Lillard, dette års klart bedste rookie. Under den nye CBA er draft picks og rookiekontrakter blevet endnu mere værdifulde, men det så Nets ledelsen stort på, da de hentede Wallace og gav ham en 4-årig kontraktforlængelse til en værdi af 40 millioner dollars. Der kan ikke herske nogen diskussion om, at Lillard har været en markant bedre spiller end Wallace i år, uanset deres forskellige roller.

Lillard spiller dog samme position som Deron Williams, hvilket gør, at man næppe havde valgt ham alligevel. Om Lillard nogensinde kommer til at spille på det niveau, Williams havde i Jazz-tiden er tvivlsomt. Williams var typisk diskuteret sammen med Chris Paul som to af de bedste point guards i ligaen, og det niveau ser jeg trods alt ikke Lillard nå. Williams begyndte for alvor at blive anset som en toppoint guard i sin tredje sæson, og i en alder af 23. Lillard er en forholdsvis gammel rookie, og han fylder 23 inden næste sæson. Der hersker ingen tvivl om, at hans første år i ligaen bestemt tegner lovende for hans fremtid. Hans produktion er ikke ulig Williams’ produktion på den alder, men det er stadig for tidligt at begynde at kalde ham den næste top point guard i ligaen.

Et interessant hypotetisk scenarie åbner sig dog i forhold til Lillard. Brooklyn kunne reelt set have haft en kerne bestående af Brook Lopez, Derrick Favors og Damian Lillard, hvilket måske på nuværende tidspunkt lyder mindre sexet end Deron Williams, Joe Johnson og førnævnte Lopez. Ser man dog et par år frem, lyder Lopez, Favors og Lillard som en, i mine øjne, langt mere interessant  kerne, og samtidig ville man med al sandsynlighed have sluppet for at overbetale for Humphries, Wallace og Johnson.

Brooklyn var i en unik situation, hvilket til dels retfærdiggør visse dele af deres handler. Man var nødt til at smide et interessant produkt på gulvet fra start, og det har altså kostet for Prokhorov og co. Nets-fans vil måske finde det underholdende de første par år, men når man har oplevet tilpas mange nederlag i første eller anden runde af slutspillet, vil man se tilbage med fortrydelse på de lovende talenter man smed væk for ældre spillere, der ikke har leveret på det niveau, man så på deres gamle hold. Brooklyn kommer ikke til at være en mesterskabskandidat de kommende sæsoner. Økonomisk skal de nok klare sig, men sportsligt kan det sagtens argumenteres, at hvis man ikke spiller med om titlen, kan man ligeså godt genopbygge omkring en ny kerne. Bare spørg fans af Atlanta Hawks, der i den grad blev utilfredse med at holdet ryge ud i første eller anden runde af slutspillet, med holdet bygget op om Joe Johnson. Ironisk nok har man ikke savnet Johnson meget, og igen i år ser Hawks ud til at ryge ud af slutspillet før det for alvor bliver sjovt at spille med.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.