Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Aalborg Vikings

Lørdagens kampe i uge 7

BC Aarhus vs. Hørsholm 79ers

Århusianerne fik deres første sejr siden November, og selvom det var over ligaens absolutte bundprop, må det give noget tro på tingene. Holdet må komme sulten ud til kampen mod Hørsholm, da de stadig har chancen for at komme i slutspillet. Århusholdet skal vinde deres resterende tre kampe, mens Værløse skal tabe deres sidste tre, hvis BC Aarhus skal undgå nedrykningskampen.

Hørsholm 79ers er uden Brenton Butler som er blevet opereret for brok. Hans fravær betyder selvfølgelig en del for Hørsholm, og de formåede ikke at udnytte Randers’ manglende point guard i sidste kamp. Nu skal holdet så på endnu en Jyllands-tur, hvor de må se sig som favoritter til kampen, selv uden Butler.

Selvom kampen er “do or die” for BC Aarhus, så tror jeg alligevel på at Hørsholm kan tage en sejr med hjem over bæltet, men efter en tæt affære.

Hørsholm 79ers +4

Aalborg Vikings vs. SISU

Vikingerne led endnu et nederlag i årets Basketliga, og det var endda mod det hold, BC Aarhus, som de højst sandsynligt skal møde i nedrykningsspillet. Aalborg var foran det meste af kampen, men endte alligevel med et nederlag. Samtidig mistede holdet også Milan Bjegovic tidligt i kampen med en ankelskade, og det har selvfølgelig haft en betydning for kampen. Om Bjegovic er med mod SISU, er der tvivl om, helt op til kampstart.

SISU var ikke prangende i kampen mod Værløse, men fik alligevel en sejr, og trak dermed afgørende fra i forhold til Team FOG Næstved. Hvis SISU vinder denne kamp, er de helt sikre på at slutte på 4. pladsen, og dermed have hjemmebanefordel mod netop Team FOG Næstved eller Randers Cimbria. Holdet stillede op i en klamphugger-zone i 40 minutter, som tillod Værløse at skyde udefra, og det bliver interessant at se om samme taktik bruges mod Aalborg, eller om SISU kommer til at spille anderledes i forsvaret.

Selvom Aalborg kom tættere på en sejr end de har været længe, har holdet stadig kun en enkelt sejr i ligaen. Jeg tror ikke det ændrer sig i denne kamp, og da slet ikke hvis Milan Bjegovic ikke bliver klar.

SISU +10

 

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.