– Af David Rud Seerup, Daniel Bendix, Daniel Lambertsen og Mikkel Heiede (advisorer: Emil Outzen & Morten Stig Jensen)
Da Fullcourt gav sine nye NBA-skribenter til opgave at lave en fuld Power Ranking af ligaens hold, til den opkommende 2012/2013 sæson, blev der debatteret på livet løs over flere dage. Dette er resultatet.
(For beskrivelser, tryk på holdnavnet)
[toggle title=”1. Miami Heat”]De rige er blevet rigere. Foruden deres kerne med trekløveret Chris Bosh, Dwyane Wade og selvfølgelig LeBron James, kan de også skrive 3.pts legenden Ray Allen og Rashard Lewis til deres roster, de to kommer til at sprede gulvet og gøre det umanerligt svært for andre hold at dække dem i forsvaret. Grunden til de er over Lakers er de har været sammen i to sæsoner og formentlig ved præcis hvor de har hinanden.[/toggle]
[toggle title=”2. Los Angeles Lakers”]Hvis man kan skrive Dwight Howard, Steve Nash, Pau Gasol og ikke mindst Kobe Bryant på holdlisten må man føle sig ret godt tilpas. Det bliver meget sjovt at se deres kampe mod OKC, kampene har i forvejen være meget gode. I år har begge hold noget at bevise. Deres fire indbyrdes kampe kan meget vel være nogle af de bedste i denne sæson.[/toggle]
[toggle title=”3. Oklahoma City Thunder”]Sidste års Western Conference champions har tilføjet en del ungdom til deres hold i år, men det er ikke der den primære produktivitet skal findes. Kevin Durant og Russell Westbrook tog ikke nederlaget til Miami pænt, og har blod på tænderne til at møde dem igen i finalerne.[/toggle]
[toggle title=”4. San Antonio Spurs”]Glem ikke at Spurs for få måneder siden red på en historisk bølge langt inde i playoffs og var klare favoritter til mesterskabet. Så ramte de pludseligt ind i et brandvarmt Thunder-hold, der satte stop for det bedst spillende basketholds sæson før tid. [/toggle]
[toggle title=”5. Denver Nuggets”]Holdet er ekstremt spændende i år. JaVale McGee får sin første sæson uden for diverse blooper-reels. George Karl står også i som head coach med sine evner for unge talenter. Holdet kan løbe solen sort med et enormt tempo. Andre Iguodala kan i år trække en Nuggets trøje over hovedet og kommer til passe som fod i hose på holdet. Forvent mange 90+ points-kampe fra Denver i denne sæson.[/toggle]
[toggle title=”6. Los Angeles Clippers”]Blake Griffin går blot sit tredje år i møde, og i Chris Paul har Los Angeles Clippers verdens bedste point guard. Det tager holdet langt, men flere svagheder holder dem tilbage. Lamar Odom, Grant Hill, Jamal Crawford og Matt Barnes er solide tilføjelser, men samtidig er de alle i karrierens efterår. Et hold ledet af Vinny Del Negro er samtidig svært at forestille sig nå længere end anden runde.[/toggle]
[toggle title=”7. Boston Celtics”]Boston Celtics er stadig det næstbedste hold i East. De har mistet Ray Allen, men har nærmest opgraderet med Jason Terry og Courtney Lee. Samtidig runder Jared Sullinger, Darko Milicic og Jeff Green holdet af som værende det dybeste i ligaen. Forvent derudover en stor sæson af Rajon Rondo.[/toggle]
[toggle title=”8. Indiana Pacers”]Pacers er et hold som sidste år var gode nok til at give selv Miami problemer. Truppen er stort set den samme som sidste sæson, blandt de tilføjede er: Back-up centeren Ian Mahinmi, guard/fowarden Sam Young, guarden Sundiata Gaines og vigtigst point guarden DJ Augstin som skal erstatte Darren Collison. DJ Augustin og George Hill skal kæmpe om start rollen ved siden af West, Granger og Hibbert. Holdet er gennemarbejdet og fremragende defensivt. Holdet er uden en superstjerne og det er eneste ting som kan holde dem fra at gå hele vejen i slutspillet.[/toggle]
[toggle title=”9. New York Knicks”]Spørgsmålet for denne sæson er om Carmelo Anthony og Amar’e Stoudemire kan få samarbejdet til at virke. Amar’e har gjort sit i off-season, da han har trænet med Hakeem Olajuwon på sine post moves. Melo skal spille rigtigt godt i år, og Tyson Chandler skal nok gøre sine ting i forsvaret. Men deres supporting cast er, kun med få undtagelser, meget gamle. Holdet vil have en gennemsnitsalder på 32 år og 240 dage, mere end fem år (!) end sidste år. Ny NBA rekord.[/toggle]
[toggle title=”10. Brooklyn Nets”]Brooklyn er nok det hold som har ændret sig mest denne off-season. De har en helt ny hypermoderne arena i en bydel som har hungret efter at have et stort franchise tilknyttet i lang tid. De gik efter Howard som så mange andre hold, men måtte nøjes med Brook Lopez, ikke skidt men bare en Howard. Joe Johnson og Deron Williams bliver en af de stærkeste starting back-courts i ligaen. Bredden i truppen kan man til gengæld sættes spørgsmålstegn ved, derfor ligger de som vores 10’er.[/toggle]
[toggle title=”11. Memphis Grizzlies”]Gennem de sidste par sæsoner, har Memphis ikke taget nogle store skridt over sommeren, i håbet om deres kerne udvikler sig sammen, og dermed giver dem en chance for at komme dybt i slutspillet. Men er det nok med Rudy Gay, Marc Gasol og Zach Randolph som holdets bedste spillere? Der er ingen tvivl om de er talentfulde, men de mangler stadig den ene superstjerne der for alvor kan smide dem ind i mesterskabssammenhæng.[/toggle]
[toggle title=”12. Philadelphia 76’ers”]Gør Andrew Bynum Philly til mesterskabskandidat? Ja – hvis Jrue Holiday og Evan Turner udvikler sig markant, hvis Dorell Wright begynder at ramme treere igen og – vigtigst og mest usikkert – hvis Bynum kan holde fokus og sig selv fri for skader i en hel sæson.[/toggle]
[toggle title=”13. Chicago Bulls”]Uvisheden er stor i Chicago. Kommer Derrick Rose tilbage denne sæson, og i givet fald, hvordan vil han spille? Klubben står med Joakim Noah, Carlos Boozer, Luol Deng og Richard Hamilton som deres kerne, og har nu Nate Robinson fra bænken. Ikke dårlige kort, men betydeligt værre end en line-up med Rose.[/toggle]
[toggle title=”14. Minnesota Timberwolves”]I Minnesota er optimismen før sæsonen den største siden tiden med Kevin Garnett. Det skyldes primært Ricky Rubio, som alle T’wolves-fans har et seriøst man-crush på. Derudover har man krydret Rubio-Love-Pekovic med yderst interessante spillere i Brandon Roy, Alexey Shved, Chase Budinger og Andrei Kirilenko. Stay tuned.[/toggle]
[toggle title=”15. Golden State Warriors”]På papiret har Golden State et fornuftigt hold. En startopstilling med Andrew Bogut, David Lee, Harrison Barnes, Klay Thompson og Stephen Curry ser ret effektivt ud, så længe de kan holde sig raske. Men det er lige præcis der det halter, især med Curry og Bogut. Curry har i årets training camp allerede haft problemer med sin ankel, der holdte ham ude i store dele af sidste år.[/toggle]
[toggle title=”16. Dallas Mavericks”]Dallas gik all in på at sikre sig Deron Williams i sommeren. Som trøstpræmie fik man Chris Kaman – blandt de dårligste all-stars nogensinde, en aldrende Elton Brand, OJ Mayo, som Memphis lod gå uden problemer samt Darren Collison, som Indiana heller ikke havde de store kvaler med at lade gå. Alt skal gå op i en højere enhed, hvis ikke slutningen af Dirk Nowitzkis karriere skal gå op i røg.[/toggle]
[toggle title=”17. Atlanta Hawks”]Indrømmet. Det er en høj placering til Atlanta, der påbegyndte deres genopbygning denne sommer. Men klubben kan her få en del udbytte af at lade spillet køre gennem All-Star Al Horford, der nu ikke længere skal stå i skyggen af Joe Johnson. Spørgsmålet er simpelt hen om han kan klare det på fuld tid?[/toggle]
[toggle title=”18. Utah Jazz”]Det vil vise sig om Utah Jazz sidste år overpræsterede med en playoffs-plads eller om holdet rent faktisk udvikler sig til at være mere end første-rundes fodder. Sikkert er det, at Utah med Enes Kanter, Alec Burks, Gordon Hayward og i særdeleshed Derrick Favors har potentiale til at vokse. Om det er nok til at bide fra sig i en uhyggelig stærk Western Conference er knap så sikkert.[/toggle]
[toggle title=”19. Phoenix Suns”]Man tog endelig afsked med Steve Nash, men Phoenix Suns’ vej tilbage til relevans synes svær og en smule hindret af beslutninger truffet over sommeren. Luis Scola, Michael Beasley og Goran Dragic vil sammen med Marcin Gortat holde Phoenix flydende over elendighed, men samtidig fastholde dem i middelmådighedens mareridt.[/toggle]
[toggle title=”20. Washington Wizards”]Young guns med et mål: Don’t suck! Om de kommer til det bliver spændende at se. Nene og John Wall skal stå som ledere på holdet. Der er meget ungt talent på holdet som f.eks Bradley Beal, om det er nok til de kan ligge godt til i ligaen må tiden vise. Fremtiden er i hvert fald lys.[/toggle]
[toggle title=”21. Milwaukee Bucks”]Da Bucks tradede Andrew Bogut for Monta Ellis, viste man med al tydelighed, at det var slut med at krydse fingre for at han kunne holde. Nu har man én af de mest eksplosive backcourts i ligaen – desværre ligeså meget af sind som af talent. Monta Ellis og Brandon Jennings er en katastrofe under opsejling. Der er dog stadig tilpas meget talent, og Ilyasova skal nok bygge videre på 2012-sæsonen.[/toggle]
[toggle title=”22. Sacramento Kings”]Alt afhænger af om Tyreke Evans kan finde niveauet fra sin rookie sæson. Man har i Robinson og Cousins en af de potentielt bedste frontcourts i ligaen om ganske få år. Tilføjelsen af Aaron Brooks hjælper Evans, men Brooks er også en shoot-first guard. Det kan ende med en kaotisk sæson i Sacramento, og uvisheden om holdets fremtid hjælper ikke.[/toggle]
[toggle title=”23. Toronto Raptors”]Mission “Get Steve Nash” fejlede miserabelt og man stod pludselig med en ubrugelig Landry Fields. Kyle Lowry er dog en udmærket trøstepræmie, og med Andrea Bargnani, DeMar DeRozan, Terrence Ross og Jonas Valanciunas har man et spændende hold, der måske kan lave lidt larm i en svag Eastern Conference.[/toggle]
[toggle title=”24. Portland Trail Blazers”]Holdet er sådan set nogenlunde, men om LaMarcus Aldridge kan lide at have et middelmådigt supporting cast må tiden vise. Dog må man sige at de tre rookies, Joel Freeland, Meyers Leonard og Damian Lillard kommer til at tilføje et skyhøjt energiniveau fra bænken. Hvorvidt de kan trække sig selv op fra denne placering er meget tvivlsomt, derfor må de se selv ligge lavt på denne liste.[/toggle]
[toggle title=”25. Houston Rockets”]Houston havde én mission denne få fat i Dwight Howard eller en anden superstjerne. Desværre må de sige at missionen fejlede, i stedet har de hentet Jeremy Lin i Knicks. Han kommer til at være en kæmpe ubekendt, hans lynkarriere måtte han se stoppet da han blev skadet. Lin, Kevin Martin og Omer Asik skal alle løfte dobbelt vægt hvis deres målsætning om en plads i playoffs skal realiseres, noget som er umanerligt svært at tro på vil ske. Dog må det nævnes at de har nogle meget spændende rookies i deres trup som Jeremy Lamb, Terrence Jones og Royce White (hvis han kan overkomme sine mentale problemer). Houston har en lys fremtid, det bliver bare ikke i år de får deres gennembrud.[/toggle]
[toggle title=”26. Cleveland Cavaliers”]Kyrie Irving bliver snart blandt de allerbedste i ligaen. Men når Anderson Varejao er holdets næstbedste spiller, når man ikke langt. Tristan Thompson og Dion Waiters er begge spændende, unge spillere, men Cleveland har stadig et år eller to i rebuilding-mode foran sig. [/toggle]
[toggle title=”27. New Orleans Hornets”]Anthony Davis var den helt store præmie i draften, men det betyder ikke han kommer til at sikre New Orleans en plads i slutspillet. Klubben kommer til at starte ham sammen med Ryan Anderson, Eric Gordon og Austin Rivers. Det vil sige, at startopstillingen har to power forwards og to shooting guards. Ikke ligefrem optimalt. Heldigvis for dem, har de rig mulighed for at lave ændringer i sæsonen.[/toggle]
[toggle title=”28. Detroit Pistons”]Worst-case scenario: Andre Drummond er en uhyggelig fusion af JaVale McGee og Kwame Brown og vil sammen med Rodney Stuckey få mange Piston-fans til at ryste på hovedet. Best-case? Drummond og Greg Monroe vil sammen udgøre en af de bedste frontcourts i ligaen – om et par år. [/toggle]
[toggle title=”29. Charlotte Bobcats”]Michael Kidd-Gilchrist, Ramon Sessions, Ben Gordon og Brendan Haywood. Det er på ingen måde nogen dårlig sommer Charlotte havde sig, og de kan holde sig positive overfor muligheden at de med stor sandsynlighed ikke slutter på en sidsteplads denne sæson. De kan med rette påstå at de har fire nye startere, tre af dem med seriøs erfaring, samt en rookie der nærmest oser af potentiale.[/toggle]
[toggle title=”30. Orlando Magic”]Det gjorde ondt at flytte Dwight Howard, men det var nødvendigt. Klubben kan nu kigge fremad, også selvom den umiddelbare fremtid ser noget bleg ud. Det hjalp heller ikke på sagen, at det ikke lykkedes dem at få noget seriøst kvalitet igen, så de må se sig tilfredse med Arron Afflalo og Al Harrington indtil videre. Klubben forventes ikke at gøre noget specielt imponerende på banen i år, og er derfor en spiller i 2013 draften.[/toggle]
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.