Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

BK Vejen-træner i opråb: – Vi kan ikke lægge vores lid til to spillere

BK Vejen led fredag aften et markant nederlag til de forsvarende danske mestre, men klubbens træner så alligevel forbedringer hos sit mandskab.

Foto: Benjamin Larsen / Mølsted Fotos

BK Vejen mødte overmagten.

Det var tilfældet fredag aften, da Bakken Bears udspillede Dimitris Sarikas’ mandskab, men alligevel så den græske træner en forbedring fra sine tropper.

Det helt store samtaleemne i Sydjylland har nemlig været holdets manglende evne til at rebounde, og det formåede BK Vejen at lave om på i store dele af duellen med Bears.

– Reboundspillet var meget bedre, men når alt kommer til alt, tabte vi alligevel reboundkampen. Vi havde meget at arbejde med, for det var kun Zion og Dake, der dukkede op under kurven, indleder Dimitris Sarikas over for Fullcourt og fortsætter:

– Resten hentede kun en eller to rebounds, og vi kan ikke være afhængige af én eller to spillere. Det kræver en holdindsats.

Men det handler ikke kun om mandskabets formåen under kurven, det handler også om den generelle gnist,  fortæller han.

– Modstanderne kan være mere talentfulde, mere atletiske og bedre skytter end os. Men vi skal altid vise hjerte og kæmpe for de rebounds. Det her er uacceptabelt, og vi burde kæmpe mere. Det var simpelthen for lidt fra resten af holdet.

Mandskabet, der rykkede op i Basketligaen i sidste sæson, har fået en blandet start på den indeværende sæson, hvor man i skrivende stund står noteret for tre sejre og syv nederlag i sæsonens første 10 kampe.

Det er dog en klar forbedring fra den forgangne sæson, hvor de blot stod noteret for en enkelt sejr på samme tidspunkt.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Fredag aften viste de forsvarende danske mestre fra Bakken Bears sig frem i en flot opvisning, da de storsejrede i Sydjylland.

Basketligaen

Onsdag aften led BK Vejen endnu et nederlag i Basketligaen, hvilket frustrede klubbens profil Chris Holley, der var klar i spyttet om, hvad præstationen...

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Dimitris Sarikas har identificeret en tendens hos sit mandskab, som han vil have lavet om på i en fart, så Vejen kan komme tilbage...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

BK Vejen hentede torsdag aften en vigtig sejr over Værløse Blue Hawks. Holdets nye guard, Jens Hjorth, glæder sig over de takter, holdet viser,...

Basketligaen

BK Vejens cheftræner er slet ikke i tvivl om, hvor han ønsker sit hold ender i tabellen, selvom det blot er klubbens anden sæson...