Sæsonens anden NBA-kamp mellem Los Angeles Lakers og Minnesota Timberwolves var en lige til historiebøgerne.
Den tidligere NBA-spiller JJ Redick fik debut som cheftræner i NBA og for Lakers. LeBron tog hul på sin 22(!!) sæson i ligaen. Julius Randle og Donte DiVincenzo fik debut for deres nye hold. Og Anthony Davis leverede en monsterkamp og ledte sit hold til en sejr på 110-103.
Derudover fik Lakers’ nye rookies begge debut. Og når jo… Den ene er sjovt nok søn af Lakers superstjernen LeBron James.
Med fire minutter igen af anden periode begyndte Laker-fansene pludselig at larme, og nede på sidelinjen stod snart 40-årige LeBron ved siden af hans 20-årige søn Bronny. Hele tre minutter blev det til for Bronny, der ikke satte noget aftryk på kampen.
En lille scene inden Bronny tjekkede ind har fået en del opmærksomhed. Faren, ikke holdkammeraten, LeBron spørger hans søn om han er klar.
Monsterkamp af AD
Anthony Davis var kampens klart bedste spiller med sine 36 point, 15 rebounds, 4 assists og 3 blokeringer og dominerede i begge ender af banen.
Han lavede blandt andet en monsterblokering på vinderen af fire årets forsvarsspiller priser Rudy Gobert, hvilket han blev spurgt til efter kampen. Det meget kække svar fra AD, der endnu aldrig har vundet prisen som årets forsvarsspiller, lød: “Det er Årets forsvarsspiller slags ting”.
Der er for øvrigt første gange i otte år, at Lakers vinder sæsonens første kamp. Anthony Davis 36 point er de fleste i en Lakers åbningskamp siden Kobe Bryant’s 45 point mod Houston Rockets i 2007.
Jeg er 22 år gammel og er bosat i Holstebro. Jeg elsker NBA og har fulgt med siden 2016.