Det 17-årige danske stortalent Andreas Rosenkrantz Holst forlader FC Barcelona.
Det fortæller hovedpersonen til Fullcourt.dk.
Den danske ungdomslandsholdsspiller har været tilknyttet den spanske mastodonts ungdomsafdeling i knap halvandet år, men nu søger Andreas Rosenkrantz Holst nye græsgange.
Holst fortæller til Fullcourt.dk, at afgangen med den catalanske klub skyldes, at de to parter ikke helt fungerede sammen.
Det betyder, at Andreas Holst nu er fri på markedet. Hvor danskeren skal spille henne fremover er endnu uvist.
Andreas Holst var en del af det FC Barcelona-hold, der i foråret deltog i ‘ungdommens Euroleague’, Adidas Next Generation Tournament, og her gjorde Holst en fin figur. Det kan du læse mere om her.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































